af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Under oliekrisen i 1973 blev der skruet ned for varmen. Sidst i november ramte den første snestorm, og temperaturerne blev et varmt emne i de små stuer. De fleste i Odense fik varmen fra Fynsværket, der siden 1950’erne havde leveret fjernvarme til en stor del af byområdet. Ja, Odense var ligefrem blevet Vesteuropas ”største” fjernvarmeby, målt på ledningsnettets udstrækning og antallet af tilsluttede ejendomme.
Der var dog en hage ved den odenseanske fjernvarme; den blev lavet ved hjælp af olie, som var blevet en dyr mangelvare. ”Sådan sparer De varme”, lød overskriften i Fyens Stiftstidende i midten af november. Odense Kommunale Varmeforsyning havde netop udsendt de første tips til forbrugerne om, hvordan man på én gang kunne spare varmekroner, men også ”vise et påkrævet samfundssind”. Det krævede blot en smule omtanke og et tjek af installationerne. Man kunne f.eks. lade fjernvarmevandet løbe langsommere gennem anlægget og dermed lade det afgive mere varme. Sådan holdt forbrugerne udgangstemperaturen nede. Da forbrugerne betalte pr. kubikmeter vand og ikke pr. afgivet varmeenhed, var ideen indlysende god.

Forbrugerne burde også sænke rumtemperaturen. Ingeniør Chr. Gregersen fra varmeforsyningen forklarede i avisen, at man sandsynligvis så ind i rationeringer, og en nem måde at klare dem på var at skrue ned for varmen. ”Det kan uden skade gøres, for danskerne har i de senere år været ret skødesløse med varmeforbruget”, lød ingeniørens opsang. Hvor stuetemperaturen for få år siden lå på 20-21 grader, så var den i mellemtiden ifølge ingeniøren krøbet op på 23-24 grader. Her var der meget at spare. Og så kunne forbrugerne jo også sætte temperaturen meget ned i de rum, som ikke blev brugt dagligt.
Olieprisernes himmelflugt fik allerede en uge senere nye konsekvenser. Tildelingen af olie til landets fjernvarmeværker blev skåret ned med en fjerdedel. Det kom som et chok, og hvis kunderne ikke skar ned på forbruget, kunne situationen få katastrofale følger. Fynsværket havde siden oliekrisens begyndelse fået flere nye kunder, og nu var der pludselig 25 % mindre olie at lave varme for. Forbrugerne blev igen bedt om at spare på det varme vand og skrue ned for radiatorerne, men hvis det ikke førte til en mærkbar forandring, ville man være nødt til at indføre sanktioner og restriktioner.
Så vidt kom det dog ikke, og fjernvarmekunderne blev aldrig pålagt direkte restriktioner. Det lykkedes ad frivillighedens vej at få odenseanerne til at spare på de knappe ressourcer. Helt så heldige var kunderne hos Seden Varmeværk og Skt. Klemens Fjernvarmeværk ikke. Begge steder måtte bestyrelsen give andelshaverne besked om restriktioner.