af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen
I Danmark og Odense findes flere mindesmærker for besættelsen. De første ønsker om at få sat mindesmærker for befrielsen eller for besættelsestidens lokale ofre blev fremsat kort efter befrielsen. Det gjaldt også i Odense, hvor byrådet i 1947 valgte at få lavet et monument, der skulle være ”et symbolsk mindesmærke for besættelsestidens ofre”. Det blev Odensebilledhuggeren Robert Lund-Jensen (1915-2003), der fik lov at lave besættelsesmonumentet. Monumentet blev afsløret i Ansgar Anlæg den 5. maj 1950, og det bruges gerne til markeringer af årsdage i forbindelse med besættelsen.
De mindesmærker, der blev rejst i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, afspejlede tidens fokus på krigen. Besættelsen blev grundlæggende betragtet fra en national vinkel uafhængigt af det øvrige Europa.
I 1965 besluttede den danske regering, at grave for de faldne modstandsfolk skulle fredes. Det var folk, som var blevet dræbt under aktiv kamp mod den nazistiske besættelse, hvad enten de var døde i ildkamp, var blevet henrettet eller døde under ophold i tyske koncentrationslejre eller tugthuse. Tre år senere udsendte Kirkeministeriet et cirkulære om fredning af gravene. Bag det hele stod organisationen Frihedskampens Veteraner, der oprindelig henvendte sig til ministeriet for at sikre, at modstandsfolkenes grave ikke blev sløjfet. Veteranerne, der kæmpede for at ”værne om mindet om dem, der mistede livet i Danmarks frihedskamp”, havde lavet en oversigt over de faldne i frihedskampen.
Det blev også det besluttet, at der skulle laves et særligt æresminde eller en lille bronzeplakette til de faldne modstandsfolks gravsten, så gravene var lette at genkende. Det blev betalt af staten. Det var dog kun de modstandsfolk, der var døde under besættelsen, som kunne få deres grave fredet og påsat et æresminde.
Det særlige æresminde blev udformet af landets førende billedhugger, Knud Nellemose (1908-1997), der selv havde været med i modstandskampen. Han var en af tidens mest benyttede kunstnere ved bestillingsopgaver, og han havde lavet en lang række portrætskulpturer af markante personligheder inden for kunst, videnskab og erhvervsliv. Men Knud Nellemose havde vist sig som andet og mere end portrættør. Blandt hans hovedværker var monumentet for faldne frihedskæmpere, som han lavede til Aarhus omkring 1950. Monumenter med samme emne udførte han senere til en række provinsbyer. Det var derfor helt naturligt, at det var ham, der skulle lave æresmindet til modstandsfolkenes gravsteder.
Selve æresmindet viser en knælende modstandsmand med en fakkel og teksten ”Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1945”. Æresmindet blev enten sat på gravstenen eller på en flad sten foran gravstenen. Ministeriet henstillede til de lokale kirkegårdsbestyrelser, at de fra udløb af 1. fredningsperiode overtog gravstedernes fremtidige vedligeholdes – og kunne man ikke det, så ville ministeriet hjælpe.
I dag er der ca. 750 fredede grave for modstandsfolk spredt ud på 191 kirkegårde, hvoraf de otte kirkegårde befinder sig på Fyn.
I Odense finder man æresmindet på fire af byens kirkegårde – Assistenskirkegården, Fredens Kirkegård, Dalum Kirkegård og Stenløse Kirkegård – i alt 30 gravsteder, hvoraf de 19 er på Assistenskirkegården.
Om Odense 