Albanigade som handelsgade

B0010391c

Albanigade 1-5 set fra syd i 1968. Billedet er taget ganske kort før husene blev revet ned, så Albanigade og Albanibroen kunne udvides. Den hvide streg markerer udvidelsen af Albanigade. Flere af forretningerne flyttede til andre adresser på Albanigade, det gjaldt blandt andet Albanigades Fisk og Vildtforretning (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I sidste uge skrev vi om Albanigades anlæggelse og det første byggeri i det nye Albanikvarter, og i denne uge følger vi kvarteret videre op i nyere tid.

På begge sider langs Albanigade opstod sidst i 1800-tallet en række ret ensartede, sammenhængende huse, mens Kronprinsensgade og Absalonsgade blev bebygget med større huse ved den ene side og villaer på den anden. Kronprinsensgade blev anlagt i 1876, og villaerne langs åen blev fortrinsvis bygget i 1880’erne. På samme tid – i 1889 – opførte tømrermester M. Rasmussen bygningen Albanigade 1, der lå meget tæt på Albanibroen og åen.

Albanigade udviklede sig i begyndelsen af 1900-tallet til en egentlig handelsgade, og flere af gadens huse fik nu egentlige butiksvinduer. Det gjaldt også ejendommene Albanigade 1-5. Her lå nu blandt andet Møbelfabrikken Axella, tøjbutikken Albani Konfektion og Favoritten Smørrebrød.

Albanigade 5 lagde i en periode også lokaler til Det Fynske Musikkonservatorium, der blev grundlagt som en privatejet institution i lejede lokaler her. Konservatoriet havde fra begyndelsen blot 11 elever og seks lærere, men det voksede snart. 15 år senere, i 1944, blev konservatoriet en selvejende institution, og i 1954 var der ikke længere plads nok i lokalerne i Albanigade, og konservatoriet flyttede til en herskabsvilla, Kronprinsensgade 19.

De mange mennesker, der dagligt passerede Albanibroen, gjorde, at den oprindelige bro i 1928 måtte udskiftes. Beboerne i kvarteret var dog bekymrede for, at den nye bro ville udviske en odenseansk idyl. De frygtede, at den fine udsigt mod domkirken, Læseforeningens Have (nuværende Eventyrhave) og åen ville blev spoleret, men den daværende stadsingeniør H.V. Rygner forsikrede om, at hele landskabet omkring broen ”er let og smukt – og det må vi ikke forstyrre ved at komme med en bastion af beton og granit”. Derimod ville den nye bro blive den smukkeste i hele Odense. Der var også planer om at gøre Albanigade bredere, men de blev i første omgang droppet.

Verdenskrigen lagde i første omgang en dæmper på gadens udvikling, men allerede i fredssommeren 1945 dukkede flere planer frem. Mejeriejer Marius Boel, Østergaard pr. Kølstrup, puslede f.eks. med store planer for et nyt, kæmpestort byggeri på hjørnet af Albanigade og Kronprinsensgade. Planerne blev dog aldrig ført ud i livet – formentlig fordi der ikke kunne findes investorer.

Da Thomas B. Thriges Gade blev anlagt i 1960’erne, blev Albanigade en del af projektet. Derfor blev gaden sidst i 1960’erne udvidet til en firsporet hovedvej og Albanibroen udvidet – væk med Rygners ”idylliske” bro. Åen blev samtidig forlagt mod nord. Ved den lejlighed blev ejendommene Albanigade 1, 3 og 5 eksproprieret og revet ned, i 1969, og der blev etableret en parkeringsplads for 60 biler på området – ligesom der blev lavet et grønt område fra parkeringspladsen ned til Odense Å.

Gennem mere end 50 år har området, der en gang husede nogle af Odenses mest fornemme og prestigefyldte lejligheder, været i brug som parkeringsplads. Men det er snart forbi. Pladsen bliver bebygget igen!