Apotekerens have

b0023105

Etatsråd og apoteker Gustav Lotze (1825-1893) ved den pompøse indgangsport til Lotzes Have. Porten lå bag apoteket, der vendte ud mod Overgade (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Den gamle apotekerhave – bedre kendt som Lotzes Have – er ved at blive omdannet til et nyt H.C. Andersen-museum. Der er efterhånden ikke meget tilbage af den oprindelige apotekerhave, der hørte under Løveapoteket. Selv om apoteket havde rødder tilbage i 1500-tallet, så blev haven især knyttet til apoteker Gustav Lotze (1825-1893).

Den initiativrige apoteker blev en af Odenses mest fremtrædende skikkelser i 1800-tallet. Han stammede fra København, hvor hans far var farmaceut og materialist. Gustav Lotze blev selv uddannet farmaceut i 1847 og arbejdede derefter som lærer på Den polytekniske Læreanstalt. Siden rejste han ud for at få ny lærdom.

I 1852 var han tilbage i den københavnske apotekerverden, men drømte om at få foden under eget bord. Derfor købte han året efter Løveapoteket i Odense. Med handelen fulgte bygningerne i Overgade, håndbøger, personalets senge med sengeklæder, brænderiet, haven med lysthuse og træer osv.

Apoteket blev ombygget og udvidet, og Lotzes interesse for botanik og havekunst fik ham til at anlægge en park i apotekshaven. Da etableringen i Odense var sat på skinner, kom Lotze mere og mere ind i byens offentlige liv, og han satte snart sit personlige aftryk på den nye industriby, der var ved at tage form. Allerede i 1859 var han med til at oprette et dampkøkken i Albanigade, kombineret med en badeanstalt.

Lotze blev i 1864 valgt til borgerrepræsentationen og siden til Odense Byråd og i kom de næste 29 år til blandt andet at sidde i Skoleudvalget og Kanal- og Havneudvalget. Han var formand for Markudvalget, Fattigudvalget, Teknisk Udvalg og Odense Teater på Sortebrødre Torv – også teatrets facade blev i hans formandstid bygget markant om. Og som om det ikke var nok, sad Lotze også i en lang række bestyrelser, f.eks. for Danmarks Apotekerforening, Industriforeningen, Odense Tekniske Skole og Fyens Disconto Kasse. En periode var han også formand for partiet Højres forening i Odense – datidens konservative.

Da Odense Telefonselskab blev oprettet, var Lotze selvfølgelig med, men det blev arbejdet for Odenses museumsvæsen, som fik Lotzes største kærlighed og interesse. Allerede i 1860 blev der oprettet et museum for nordiske oldsager i byen. Det foreningsdrevne museum fik lokaler på Odense Slot, men da samlingen voksede, og genstandsområdet blev udvidet, kom museet i pladsproblemer. Bestyrelsen, der også talte Gustav Lotze, begyndte derfor at drømme om at få opført en egentlig museumsbygning i Odense. Efter at have skrabet en startkapital sammen, fik Lotze frie hænder til at arbejde videre med sagen. Der blev skaffet penge fra staten, kommunen, lokale institutioner og private. Byen gav en byggegrund ved Slotsgade, og i 1883 gik arbejdet med at bygge et museum i gang. To år senere stod museumsbygningen færdig.

Den 14. december 1893 fejrede Gustav Lotze sin 68-års fødselsdag, og dagen efter var han til det sidste møde i byrådet. Han havde meddelt, at han ikke genopstillede ved det kommende valg. Den følgende nat blev han ramt af et hjertetilfælde og døde.