Ølstrejker

 

B0059623

Øl igen! Efter seks ugers strejke blev arbejdet genoptaget på Albanibryggerierne, og der var travlhed ved bryggeriets udlevering i Tværgade, hvor man i første omgang måtte rationere tildelingerne til købmændene, der holdt i lange køer (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Strejker på Albani

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I 1924 kom det til den første større konflikt på bryggeriet. Erhvervslivet var i begyndelsen af 1920’erne kriseramt, men i 1924 vendte konjunkturerne, og bryggeriarbejderne landet over ville derfor have kompensation for det reallønsfald, de havde oplevet. De centrale forhandlinger brød imidlertid sammen, og bryggeriarbejderne gik så i strejke i maj 1924. Konflikten blev langvarig, da det første mæglingsforslag blev forkastet. Flere lokale restaurationer blev tørlagte, og det blev overvejet at importere tysk øl. Efter næsten en måned blev der dog indgået forlig, og bryggeriarbejderne fik en ekstra krone i den ugentlige lønningspose.

Ser man bort fra de landsdækkende strejker under besættelsen, gik der mange år, før Albani igen blev ramt af større arbejdsnedlæggelser. De fleste konflikter omkring løn og arbejdsforhold blev så at sige ”løst hen over en øl”. Bryggeriets ledelse kaldte de ansatte sammen i gæstestuen, hvor problemerne blev diskuteret over en øl eller to, og man fandt en løsning.

Arbejdsfreden fik dog en brat afslutning i 1965. De spændinger, der gennem flere år var vokset frem mellem Bryggeriforeningen og bryggeriarbejderne, kom også til Albani. Overenskomstforhandlingerne brød sammen på spørgsmålet om lønstigninger. Arbejderne krævede mere, end arbejdsgiverne ville give, og derfor blev der også denne gang en stort set landsdækkende strejke blandt bryggeriarbejderne. Der gik flere uger, før en løsning blev fundet. Forliget gav ikke arbejderne den ønskede timeløn, men forliget blev suppleret med et tilsagn om, at arbejderne kunne få et lån på 400 kr. fra bryggeriet, så de kunne klare de økonomiske problemer, der var opstået under strejken.

Efter strejken, der varede fra den 2. maj til den 13. juni 1965, fulgte en mere urolig tid, som dog ikke ramte Albani, hvor det oftest lykkedes med at løse de lokale problemer uden arbejdsnedlæggelser. Sidst i 1980’erne blev Albani et par gange lammet af strejker. I 1986 gik bryggeriarbejderne hjem efter fyring af en kollega. Normalt blev folk fyret efter reglen om sidst ind, først ud, men ikke i dette tilfælde. Konflikten var kulminationen på længere tids uro, der var rettet mod personalepolitikken og den tekniske direktør. Arbejdet blev genoptaget, men harmen ulmede og kort efter fratrådte den tekniske direktør.

En fredag i april 1987 valgte medarbejdere at holde forlænget weekend. Grunden var, at arbejderne havde fået et løntilbud på 25 øre mere i timen. Det fandt de helt utilfredsstillende og gik derfor hjem, men allerede om mandagen var arbejderne tilbage. Siden årtusindeskiftet har Albani et par gange været ramt af strejker, der næsten hver gang har handlet om lønnen.