Tog over Fyn

 

B0057171

Odense Banegård fotograferet fra Kongens Have omkring 1945, mens der endnu kørte sporvogne (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Banegårdsjubilæum

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I 2015 var det 150 år siden, at jernbanen tværs over Fyn åbnede – mens Odenses gamle banegård fyldte 100 år i 2014.

Jernbanerne betød fra begyndelsen et kæmpemæssigt skridt fremad – både for persontransport og for varetransport. Trafikken voksede hurtigt i årene efter 1865, og den oprindelige banegård for enden af Hønsestien (nutidens Jernbanegade) måtte udvides mindre end 20 år efter ibrugtagningen.

Da man anlagde jernbanen, ville man gerne have den til at gå nær ved byen, og da banegården blev placeret ved Kongens Have, måtte byens hovedfærdselsåre til havnen skæres af togtrafikken. Sporet kom til at gå tæt ved Kræmmergyden på overgangen fra Nørregade til Nørrebro, og selv om trafikken ikke var voldsom, blev der for en sikkerheds skyld rejst bomme ved overkørslen. Med den tiltagende trafik både på bane og vej blev generne mærkbare, og efter århundredskiftet kom der gang i planlægningen af et ekstra spor til jernbanen tværs over Fyn. Ved samme lejlighed besluttede Rigsdagen at flytte statsbanegården i Odense. Det gav f.eks. bedre plads til godstrafikken og godsekspeditionen, og man besluttede samtidig at anlægge en række broer, så jernbane og vejtrafik mange steder blev helt adskilt. Det fik blandt andet betydning i Nørregade-Nørrebrolinjen, hvor Nørrebros tunnel nu blev etableret. Dobbeltsporet over Fyn blev taget i brug i etaper, men den centrale del omkring Odense blev indviet samtidig med den nye banegård, der var tegnet af DSBs overarkitekt, Heinrich Wenck.

Den nye banegård fik den finest tænkelige placering. Når gæster ankom til Odense, var det første, de så, Odense Slot.

Selve indvielsen af den nye banegård var en tam affære. Godt nok var flagene oppe på både den gamle banegård ved Jernbanegade og ved den nye banegårdsbygning, men egentlig festivitas var der ikke tale om. Det første tog fra Nyborg og det første tog fra Strib blev dog begge hilst med hver tre ”knaldsignaler”. Den nye banegård var stort set blevet færdig til tiden og kostede godt 300.000 kr. at opføre. Bygningen var i en etage med mansard, midterpartiet havde dog to etager. Det mest iøjnefaldende i den nye bygning var nok den højloftede forhal, hvor rejsende kunne købe billetter ved seks luger, hente eller aflevere rejsegods og gå videre gennem en tunnel til fire af de fem perroner. I den østlige del af bygningen var pladsen fortrinsvis brugt til adskilte ventesale for 2. og 3. klasses passagerer og til en spisesal. Mod vest blev bygningens stueetage primært anvendt til bagageekspedition og telegrafkontor – og til kontor for stationsforstanderen. De nye tider blev også bemærket i form af en særskilt bagagetunnel med tilhørende elevatorer, så rejsegods på en praktisk måde kunne transporteres til og fra togene.

Den nye banegård holdt til 1995, da det nuværende banegårdscenter blev indviet.