Dyrskuer

 

B0050726

På dyrskuet i Odense i grundlovsåret 1953 fik statsminister Erik Eriksen fra Ringe en ærespræmie for en samling malkekøer. Statsministeren ses her med hat og stok sammen med de præmierede køer (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Dyrskuer i Odense

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet begyndte der langsomt at spire et fagligt samarbejde frem inden for landbruget. På Fyn dannedes 1810 Fyens Stifts Patriotiske Selskab, som efter nogle årtier langsomt, men sikkert koncentrerede sine aktiviteter omkring landbruget. Selskabet stod da også bag de første dyrskuer i Odense helt tilbage i begyndelsen af 1830’erne. Det allerførste – i 1832 – blev arrangeret i samarbejde med en komité for hestevæddeløb, og derfor var der både heste og køer repræsenteret, men først 20 år senere kom der nogenlunde jævnlige dyrskuer med fokus på avlsarbejdet. Nu begyndte staten nemlig at give tilskud til afholdelsen. I 1860’erne var de odenseanske dyrskuer primært henlagt til området ved den nuværende Sdr. Boulevard og gerne så tæt ved byen som muligt, dvs. helt ind til det nuværende Ansgar Anlæg, som dengang var markedsplads, men undertiden også på den såkaldte eksercermark.

I anden halvdel af 1800-tallet opstod der en lang række landboforeninger, som eksisterede side om side med det patriotiske selskab, og i lange perioder i de næste ca. 100 år blev der rundt omkring på Fyn afholdt både større og mindre dyrskuer. Der var mange landmænd, og deres forskellige interesser var ikke altid lette at forene. Igennem mange år stod Odense Omegns Landboforening og Patriotisk Selskab for en række dyrskuer i Odense, mens det var De Samvirkende Fynske Landboforeninger, der stod bag det såkaldte fynske fællesskue. Og det er det sidstnævnte, der har overlevet til vore dage, nu med masser af forskellige aktiviteter, både inden for dyreavlens område, udstilling af maskiner og andre hjælpemidler for landbruget og aktiviteter som f.eks. det såkaldte børnedyrskue, der hjælper med til at trække store besøgstal til dyrskuepladsen. I vor tid, hvor antallet af landbrug er faldet drastisk, står de fynske landboforeningers fællesorganisation, Centrovice, sammen med Patriotisk Selskab bag fællesskuet, som i
1989 kunne fejre, at det afholdtes for 100. gang. Dyrskuerne har spillet en stor rolle for det faglige arbejde inden for landmændenes rækker, men man skal heller ikke overse, at de også har betydning for relationerne mellem land og by.

I takt med Odenses vækst har man gang på gang måttet flytte dyrskuepladsen. Da kong Frederik 8. i 1910 besøgte dyrskuet i Odense, foregik det på en plads på Åløkkegårdens jord ved Rugårdsvej, ved hjørnet af Store Glasvej. Snart blev de offentlige slagtehuse anlagt her, og man solgte også jord til Gartnernes Salgsforening, så i mellemkrigstiden rykkede dyrskuepladsen over på et område nord for Middelfartvej umiddelbart uden for viadukten over jernbanen, men også her fik man snart konkurrence. I 1950’erne flyttede aktiviteterne derfor til den nuværende plads ved ringvejen.