Gadegennembrud ved Odinsgade

 

b0019257

Odinsgade set fra Vindegade i 1966. Hjørneejendommene til venstre blev kort tid senere revet ned, da Føtex skulle bygges, og Odense Kommune rev nogenlunde samtidig hjørneejendommen til højre ned, da man havde købt hjørnet – nok som et tidligt forstadie til det gadegennembrud, som aldrig kom (Stadsarkivet).

 

Odinsgade – mere motorvej gennem byen?

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær    

 

Thomas B. Thriges Gade var ikke engang færdig, før Odenses politikere og byplanlæggere nærmest var klar med endnu et stort gadegennembrud, nemlig Odinsgadeprojektet. Det næste gadegennembrud skulle også lette færdslen i bymidten, idet Odinsgade skulle gøres bredere og forlænges til Sdr. Boulevard i syd og til havnen mod nord. Flere politikere var overbeviste om, at kun sådan ville trafikforholdene i centrum blive rigtig gode.

Alt sammen var en brik i en omfattende plan, der skulle skabe et system af veje omkring og gennem bymidten – eksempelvis udgjorde Thomas B. Thriges Gade i de vildeste af planerne kun 1/10 af alle de påtænkte gadegennembrud!

Den nye Odinsgade skulle være mere end 30 meter bred, hvilket krævede, at alle huse på vestsiden af Søndergade og østsiden af Odinsgade skulle rives ned. Flere andre bygninger skulle også lade livet for at gøre plads til vejen og til nye parkeringspladser og for at skabe nye bebyggelsesmuligheder i området.

De første spæde tanker herom så dagens lys allerede i 1947, men ideen forelå kun som skitse og blev siden ændret flere gange. I begyndelsen af 1960’erne kom der dog alvor bag planen. Et enigt byråd besluttede at sætte handling bag ordene, og en stålsat borgmester Holger Larsen udtalte til pressen, at der ikke var tvivl om, at gadegennembruddet ville blive gennemført.

Derfor købte kommunen også nogle af de huse, der lå i vejen i Odinsgade. Men projektet blev aldrig sat i gang, heller ikke selv om det blev modereret undervejs. Den politiske og folkelige opbakning til gadegennembrud var simpelt hen på retur. Forklaringen var nok, at Thomas B. Thriges Gade havde udviklet sig til et skrækeksempel på, hvor galt det kunne gå, og pressen spurgte i 1973 retorisk: ”Er Odense Kommune ved at begå en ny planlægningsbommert? Mange mener, at Thomas B. Thriges Gade i dag ligger som et trist mindesmærke over politikeres og embedsmænds fejltagelser. Vil Odinsgade-gennembruddet blive et nyt sår i Odenses ansigt?”

En væsentlig årsag til projektets problemer var nok også, at Vejfonden, der havde betalt det meste af Thomas B. Thriges Gade, var blevet ophævet ved kommunalreformen i 1970, og der blev ikke længere givet automatisk statsrefusion til større vejarbejder.

Holger Larsen var en varm fortaler for Odinsgadegennembruddet, men også han mærkede den heftige debat om gadegennembruddene, og pludselig mødte borgmesteren modstand i sin egen byrådsgruppe. Byrådsmedlem Ritt Bjerregaard gik offentligt ud og meddelte, at hun var modstander af Odinsgadegennembruddet, da en ny vej gennem byen blot ville dele byen endnu mere op.

Borgmesteren, der havde fået tilnavnet ”Holger Nedbryder”, var i færd med at få problemer, og da han trak sig tilbage efter nytår 1973, var byens nye borgmester, Verner Dalskov, tydeligvis mere skeptisk end forgængeren. Langsomt blev Odinsgadeplanen droppet.