Grundlovsdag

 

B0055435

Da grundloven i 1949 stod foran sit 100 års jubilæum, blev statuen af grundlovens giver, kong Frederik 7., afrenset og pudset. Her er arbejdet i gang på Flakhaven (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Grundlovsdag

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hvert år den 5. juni fejrer vi grundlovsdag. Dagen er en hyldest til demokratiet og landets første grundlov, der blev underskrevet af kong Frederik 7. den 5. juni 1849.

Grundloven er siden blevet fejret, også efter den sidste grundlovsrevision i 1953. Det er sket nationalt, men i høj grad også lokalt. Formen for og indholdet af festlighederne har dog ændret sig med tiden. I 1800-tallet var der f.eks. tradition for, at Frederik 7.s statue, der dengang stod på Flakhaven, på grundlovsdagen blev smykket med blomsterguirlander og kranse – senere blev det bare til en laurbærkrans. Nogle år gik der også et festtog med musik og faner i spidsen gennem byen – og en tid endda også med byrådet i front. Den slags ville næppe ske i dag?

Da grundloven blev fejret i 1863, begyndte man allerede om morgenen. Et orkester gik gennem byens gader og spillede musik, der skulle minde Odenses borgere om grundlovsdagen. I løbet af dagen blev der flaget fra huse og fra skibe i Odense Havn, og om aftenen var der fest i Fruens Bøge og masser af forlystelser, blandt andet i Pantheon. Dagen var en folkefest, som politikere og befolkning fejrede i fællesskab. Men da de politiske partier for alvor voksede frem som vælgerorganisationer en snes år senere, begyndte de at holde deres grundlovsmøder hver for sig. Nu var udnyttelsen af grundlovens bestemmelser omstridt, og på det område skilte vandene mere end det, der samlede.

Da grundloven i 1899 kunne fejre 50-års fødselsdag, besluttede Odense Byråd, at dagen denne gang ikke skulle markeres med taler. Det skulle være en fest, og derfor var der kun underholdning, dans, musik og fyrværkeri på programmet. Festlighederne blev afsluttet i Fruens Bøge.

Grundloven blev som hovedregel fejret den 5. juni, men der var dog undtagelser. I 1938 faldt pinsedag og grundlovsdag sammen, og det gik åbenbart ikke. I hvert fald blev det dengang besluttet at rykke grundlovsarrangementerne til den 12. juni, hvor 2.000 mennesker var samlet i Hunderupskoven for at fejre grundloven.

Da grundloven havde 100-års fødselsdag, blev det markeret med flagning i gaderne, men de egentlige festligheder fandt først sted dagen efter i Kongens Have. Det var kort efter krigen, hvor der måske var en særlig grund til at fejre de demokratiske rettigheder. Tendensen var ellers, at grundlovsfesterne i efterkrigsårene blev taget knapt så højtideligt som tidligere. Der blev stadig holdt møder med taler af ledere fra de forskellige partier, men selve folkefesten synes efterhånden at være gået i glemmebogen.

I 1999 – da grundloven fejrede 150 års fødselsdag – fik alle de daværende 275 kommuner fra Folketinget tilsendt et egetræ, som for Odenses vedkommende blev plantet i Ansgar Anlæg, hvor det – eller et erstatningstræ – nu står ved kirkegårdsmuren. En række politiske partier har stadig grundlovsarrangementer, men tilslutningen er vekslende – måske tager vi rettighederne for selvfølgelige, eller måske er grundloven bare ikke noget, der taler til nutidens mennesker?