De odenseanske aviser dækkede nazisternes OL-propaganda intenst. Her er det Fyens Stiftstidendes.
af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær
De olympiske lege er smækfyldt med ritualer. Mange af dem stammer fra legene i Berlin 1936, der satte en helt ny målestok. Dengang iscenesatte nazisterne en mediebegivenhed, som alle større sportsstævner siden har måttet forholde sig til. Nazisternes propagandastunt gav genklang over hele verden – men delte også vandene.
Aldrig før havde så mange journalister dækket et OL. 1.800 skriverkarle fra 59 lande rapporterede dagligt fra Berlin, og 42 radiostationer transmitterede, ja, der var endda fjernsynstransmissioner til 20 offentlige ”fjernsynsstuer” rundt om i Tyskland.
De fire odenseanske aviser, Fyns Tidende, Fyens Stiftstidende, Fyns Venstreblad og Fyns Social-Demokrat, skrev også lystigt om de olympiske lege, og ligesom resten af den danske presse var Odenseaviserne i tvivl om, hvilket ben de skulle stå på. Avisernes politiske holdninger skinnede f.eks. igennem, når de beskrev legenes åbnings- og afslutningsceremonier.
Fyns Tidende var meget begejstret for åbningsceremonien: ”Åbningen … overgik alt, hvad der før er set”. Avisen skrev begejstret om nazisternes nyeste påfund, fakkelløbet, der bragte den olympiske ild fra Olympia i Grækenland til det olympiske stadion. Avisen citerede detaljeret fra nazisternes velkomsttaler: “Mens Goebbels talte, forkyndte brusende heilråb, at den olympiske flamme nærmede sig. Goebbels sluttede meget apropos med ordene: Hellige flamme, glød, glød… og slukkes aldrig”. Avisen pegede også på, at legene skabte fred gennem kappestrid.
Fyens Stiftstidende gav ligeledes åbningsceremonien en fyldig omtale: ”… olympiaden fik sin storstillede indvielse med kanonsalut, klokkeringning og hornfanfarer, mere storstilet end nogen sinde tidligere i olympiadens historie”. Her var fokus igen på OL som et symbol på fred, og avisen citerede også fra Goebbels’ tale.
Tonen var helt anderledes hos Fyns Social-Demokrat, som kaldte åbningsceremonien for en nazistisk cirkusforestilling. Efter nazisternes magtovertagelse var mange tyske socialdemokrater blevet fængslet og det tyske arbejderidrætsforbund nedlagt – derfor havde man heller ikke sendt en journalist til Berlin. Det afholdt dog ikke avisen fra at skrive om legene: “Tyskerne har ikke sparet sig. Al udvortes pomp, pragt og masseudfoldelse, som nazisterne er mestre i, vil blive bragt i anvendelse. Men baggrunden … Kan det nazistiske Tyskland siges at opfylde et eneste af menneskelighedens, frihedens og broderskabets principper, som skulle ligge til grund for den olympiske idé? Næppe”. Avisen slog således på, at tyskerne havde fået knust deres frihed, socialdemokrater, kommunister og jøder var arresteret, og nazisterne holdt landet i et jerngreb, og da legene sluttede 16 dage senere lød overskriften: ”Så er Nazi-olympiaden endelig slut”.
Blandt de lokalt valgte borgerlige politikere udgjorde den konservative partileder, John Christmas Møller, en undtagelse. Længe før legenes begyndelse vendte han sig imod dansk deltagelse: ”Efter den holdning, Tyskland på så mange måder indtager, sætter det sig netop uden for den frie sportslige konkurrence”. Men partilederens ord havde altså ikke bundfældet sig hos Fyens Stiftstidendes lederskribent.
Nazisternes propaganda omkring OL i 1936 viste med al tydelighed, at sport nemt kan forblinde verden.
Om Odense 