OL i Odense

 

B0100570

De odenseanske OL-deltagere blev hyldet i byens gader, da de den 18. august 1948 vendte hjem fra Londonlegene. Karetturen igennem Odenses gader var et triumftog. Her er det fra venstre Bernhard Jensen (sølvvinder i toer kajak), Jytte Hansen (finalist i brystsvømning) og Jørgen Leschly Sørensen (bronze med fodboldholdet), som er fotograferet ved Fyns Forum. (Stadsarkivet)

 

OL og odenseanerne

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hvordan er det nu lige med Odense og OL?

I 1896 blev de første olympiske lege i nyere tid afholdt i den græske hovedstad, Athen. Danmark stillede med tre deltagere, hvoraf ingen havde tilknytning til Odense. Der var heller ikke odenseanere med ved de efterfølgende lege i Paris og St. Louis. I 1906 var Athen igen vært for OL, da der blev afholdt ekstra OL, som skulle markere tiåret for de første olympiske lege. Hertil blev der udtaget en idrætsudøver fra Odense Gymnastikforening (OGF), nemlig Otto F. Bock, der altså blev den første ”odenseaner”, der deltog ved De Olympiske Lege. Han var egentlig født i Braunschweig i Tyskland, men kom i 1903 til Odense, hvor han i en årrække virkede som sproglærer og var aktiv i OGF’s atletikafdeling. Otto Bock var en glimrende sprinter efter datidens forhold. OGF’eren opnåede en hæderlig 10. plads, formentlig det bedste danske resultat på 100 meter nogen sinde. Han deltog også i længdespring, hvor det blev til en 15. plads med 5,77 m.

Da Stockholm var vært for De Olympiske Lege i 1912, var Højby Skytte- og Gymnastikforening repræsenteret ved gymnasten Henrik Larsen (1888-1975). Da der i april 1912 blev holdt udtagelsesprøve til det olympiske gymnastikhold på såvel Husmandsskolen som Dalum Landbrugsskole, var den 23-årige Henrik Larsen blandt de gymnaster, som slap gennem nåleøjet. Leder for det danske hold var i øvrigt den omdiskuterede Niels Bukh.

Ved OL i Antwerpen (1920) og Paris (1924) sendte Danmark blandt andet den odenseanske maratonløber Aksel Jensen (1899-1968), der var blandt verdens bedste langdistanceløbere på den tid. Forventningerne til Aksel Jensen, der gik under navnet ”Den smilende Fynbo”, var store, men et maveonde tvang ham til at udgå 5 km før mål i Antwerpen, og i Paris blev det ”kun” til en plads som nr. 11.

Da London i 1948 – kun tre år efter 2. verdenskrig – afholdt OL, sendte Danmark sin hidtil største delegation, der også talte seks odenseanere. Efter legene fik Londonfarerne en storslået velkomst i Odense. De blev hentet i biler i Esbjerg, og da man nåede til Grønløkkevej, blev bilerne skiftet ud med blomstersmykkede hestevogne, som blev trukket af idrætsmænd. Tusinder af odenseanere flokkedes om idrætsfolkene på deres rute gennem byens gader. Et orkester og faner var i spidsen for triumftoget, der sluttede på Flakhaven, som var sort af mennesker.

På Flakhaven var der rejst en tribune. Og her fik den store menneskemasse lejlighed til at hylde de hjemvendte i deres rød-hvide olympiadedragt: kajakroerne Bernhard Jensen og Ejvind Hansen, som vandt sølvmedalje, kajakroeren Knud Ditlevsen, der blev nr. 4, fodboldspilleren Jørgen Leschly, som var med til at skaffe Danmark bronze, den 16-årige svømmer Jytte Hansen, som kvalificerede sig til finalen i brystsvømning, og den udmærkede løber Ingvard Nielsen. Borgmester I.Vilh. Werner bød dem velkommen hjem og overrakte en gave fra byen. Folk råbte et leve for OL-heltene. En indbudt kreds samledes derefter med OL-deltagerne i byrådssalen, hvor byen var vært ved en lille forfriskning. Og så fortsatte festen ude i klubberne.

Odense har aldrig siden haft så mange OL-deltagere og aldrig vundet så mange medaljer ved et OL, men måske var det også nemmere i 1948 – hvem ved?