Salget af De Vestindiske Øer

 

oe00032-0007

Som ung mand gjorde Svend Harald Rosdam tjeneste som gendarm på De Vestindiske Øer fra 1915 til 1917. Han er her fotograferet ved sin tjenestebil, der var produceret hos Thomas B. Thrige i Odense (Stadsarkivet)

 

Deres varmere følelse for det skønne

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Afstemningen om salget af De Vestindiske Øer fandt sted 14. december 1916, og det var Danmarks første folkeafstemning. Samtidig var det første gang, at kvinderne kunne gøre brug af deres nyvundne stemmeret på nationalt plan, og nu havde tjenestefolk i øvrigt også fået stemmeret. For alle grupper gjaldt dog stadig en valgretsalder på 29 år!

Op til afstemningen var de fem Odenseaviser fyldt med agitation for og imod salget. Kun de konservative gik imod salget, mens Venstre, Socialdemokratiet og de radikale ville sælge øerne for de 94 mill.kr., som amerikanerne tilbød.

Da kvinderne var med for første gang, blev de også fremhævet i agitationen. I Fyens Stiftstidende bad forhenværende folketingsmand Emil Bluhme kvinderne om at stemme nej. De tænkte jo anderledes end mænd, mente han: ”Lad os håbe, at de vil være i stand til at redde vort folks ære, håbe, at de med deres varmere følelse for det skønne, for det ædle, deres dybe følelse for retfærdighed og barmhjertighed vil, på trods af mændenes modløshed, strømme til urnerne og ved deres stemmegivning redde vort lands ære og bevare øerne og befolkningen derude for lykkeligere tider under vort gamle flag”.

Før valget blev der holdt en række vælgermøder, og Fyns Forsamlingshus var eksempelvis rammen om et møde, arrangeret af den konservative ungdomsforening. Her talte den 22-årige studerende og senere konservative partileder John Christmas Møller for at beholde øerne på danske hænder, mens tilhængerne af et salg blandt andet var repræsenteret af den odenseanske folketingsmand L.D. Rasmussen (S) og en dansk sagfører, der var kommet hjem fra øerne for at deltage i kampagnen for et salg. Redaktionssekretær Olsen fra Odense Avis hævdede under debatten, at ”negrene er at betragte som børn, der ikke er modne til selv at bestemme”.

Selve afstemningen blev i Odense gennemført på rådhuset og på Fyns Forsamlingshus, men ligesom på landsplan var det under halvdelen af vælgerne, der mødte frem. Der blev stemt kl. 10-13 og 15-20, og om formiddagen mødte der relativt flest kvinder. På selve valgdagen bragte Stiftstidende en lille reportage fra valgstedet på Fyns Forsamlingshus, og journalisten bemærkede, at kvinderne knejsede, så snart de kom i nærheden af forsamlingshuset. Han observerede også, at den odenseanske kvindesagsforkæmper frk. Schmidt blev fotograferet på trappen ind til valgstedet.

Da resultatet af folkeafstemningen forelå, var Fyns Social-Demokrat og det radikale Fyns Venstreblad i sejrshumør. I den radikale avis berettede man blandt andet om en odenseansk kvinde (utvivlsomt en negerbeskytterinde, som det hed), der kom til valgstedet med sin hund, så valglisteføreren et øjeblik var i tvivl om, hvem det var, der skulle stemme. I de to odenseanske valgkredse stemte 61 % for salget og 39 % imod – så odenseanerne var lidt mere skeptiske end danskerne som helhed. Her var 64 % for salget.

Den 31. marts 1917 – for 100 år siden – blev de dansk-vestindiske øer overdraget til USA.