Åbningen af jernbanen over Fyn

 

b0011100 (1)

Tog med damplokomotiv passerer den nu genfundne Nørrebrotunnel i 1955 med den for længst forsvundne Nørreportbygning til venstre i billedet (Stadsarkivet).

 

Åbningen af jernbanen over Fyn

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær  

 

Det er mere end 150 år siden, at jernbanen tværs over Fyn åbnede. Den 7. september 1865 kl. 13.30 rullede det første tog ind på den nybyggede Odense Banegård. Moderne tider var kommet til den fynske hovedstad.

Jernbanen over Fyn hed officielt Dronning Louises Jernbane, da den blev indviet på dronningens 48-årige fødselsdag. Indvielsen blev overværet af mange odenseanere, der var samlet på den nye banegård. Krigen 1864 havde forsinket byggeriet, men nu stod den klar – i hvert fald næsten.

Festen begyndte allerede i Nyborg og fortsatte hele vejen over Fyn. Da det engelskbyggede damptog trillede forbi Ejby Bro uden for Odense, standsede man f.eks. op. Kongefamilien, der var med, stod ud med hele sit strålende følge. Alt sammen for at tage den smukke bro i øjesyn og for at nyde et glas vin i lysthuset, der hørte til Gammel Møllegårds have. Lysthuset lå helt ned til åen – og herfra var der udsigt til broen.

På Odense Banegård stoppede det kongelige særtog i 15 minutter, så byens spidser fik hilst på kongen. Borgmesteren udråbte et leve, og efter at forskellige talere havde udtalt gode ønsker for den fynske banes fremtid, gik farten videre mod Middelfart som næste mål.

Senere på dagen kom særtoget tilbage til Odense, hvor kongen og hans følge skulle overnatte. Om aftenen var der middag på rådhuset, hvor byen blandt meget andet bød på et fakkeltog. Odenseanerne fejrede den historiske begivenhed og festede til den lyse morgen.

Rejsen med damphesten tværs over Fyn var måske ikke altid lige bekvem, men det var helt fantastisk, at man nu kunne rejse fra Nyborg til Middelfart på nogle få timer.

Den 15. september var en søndag, og den dag kunne almindelige odenseanere for første gang springe på toget, og folk strømmede til i stort tal. Så mange rejsende var der, at adskillige måtte tage til takke med at blive befordret i kreaturvogne. Et scenarie, der gentog sig den følgende søndag.

Jernbanen var en mindre revolution. Pludselig kunne folk komme hurtigere omkring. Da H.C. Andersen forlod Odense i 1819, var han næsten to døgn om at nå til København med postvogn, og så var han endda heldig, at der ikke var dårligt vejr ved Storebælt. Men da han i december 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, tog rejsen fra København knap seks timer med jernbane og dampskib over Storebælt.

Jernbanen over Fyn var lavet enkeltsporet, men det viste sig hurtigt uhensigtsmæssigt. Derfor blev der i 1912 indviet et ekstra spor.

Fra sidst i 1800-tallet strakte jernbanen sine fangarme ud over det meste af Fyn. Svendborgbanen, der blev taget i brug i 1876, var den ældste af de andre fynske baner. Andre privatbaner fulgte snart efter.