Udsigt over Odense 1904

 

Panorama3

Udsigten fra domkirkens tårn mod nordøst i 1904 – udsnit af et par af M.N. Topps panoramaoptagelser. I forgrunden til venstre rådhustårnet – desuden en stor del af de ejendomme i centrum, som måtte lade livet, da Thomas B. Thriges Gade blev anlagt (Stadsarkivet).

 

Udsigt over Odense 1904

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Trangen til at komme op og se ud er vist gammel. I Odense-sammenhæng møder vi den allerede på det ældste kort over byen, det såkaldte Brauniuskort, der blev trykt første gang i 1593, og som netop viser byen i fugleperspektiv.

Da fotografiet blev opfundet i 1800-tallet, begyndte ønsket om at lave fotografier oppefra, så man kunne se ud over et større område, hurtigt at manifestere sig, og også tegnede fugleperspektiver over byer var populære omkring år 1900.

Nytårsdag 1900 samledes fem fine Odenseborgere i et gemytligt lag. Deres fælles interesse var amatørfotografi, og resultatet af mødet blev dannelsen af Odense Fotografiske Amatørklub, der endnu eksisterer. En ung litograf i firmaet Hagen & Sievertsen i Nedergade, Marius Nicolai Topp, blev indmeldt i klubben få måneder efter dens stiftelse, og han interesserede sig levende for fotokunstens udvikling.

En dag omkring 1904 fik den unge litograf adgang til den øverste platform i domkirkens tårn, og her tog han omkring 10 billeder ud i alle verdenshjørner. Hjemme i lejligheden på Horsetorvet fremkaldte han billederne og monterede dem sammen til en billedrulle, som giver et enestående fugleperspektiv over den tids Odense. Man ser det daværende rådhustårn i nærbillede, Albani Torv uden den katolske kirke, Munke Mølle, hvis nedrivning endnu ikke er påbegyndt – og en hel masse andet. Meget af det Odense, som blev offer for gadegennembrud, kan ses, men der er også vidnesbyrd om en by i hastig forandring: Meget nybyggeri i byens udkant.

De marker, der omgiver byen, er forunderligt tæt på centrum. Byen rummede ganske vist omkring 40.000 indbyggere, men dens udstrækning var bestemt stadig til at overse. Marius Nicolai Topps billeder er nu digitaliseret, og udsigten fra kirketårnet i 1904 kunne genopleves – som var du der selv – på Historiens Hus’ sommerudstilling, ”Odense i evig forandring”, der fortalte om nogle af de store forvandlinger, som bymidten har gennemgået de seneste 150 år.

Litograf Topps panoramabilleder var imidlertid ikke hans eneste bidrag, der rækker frem mod nutiden. Han arbejdede også med tanken om tredimensionale kinofilm. Man havde længe kendt til stereoskopoptagelser, som, når de blev vist i et særligt apparat, gav en vis dybde i billederne. Med det udgangspunkt prøvede Topp at konstruere et apparat, hvor man så film stereoskopisk og dermed fik en tredimensional effekt.

Gennem filmmanden Frede Skaarup fra København lykkedes det at få et fransk firma interesseret i opfindelsen, men der blev ingen bukser af skindet. Til gengæld betød kontakten med Skaarup, at M.N. Topp snart blev direktør for to Odensebiografer, Kinografen (Uglen) i Vestergade og Kosmorama i Kongensgade. Det var et meget vellønnet job, og den nyslåede biografdirektør fik dermed råd til at dyrke sin fotointeresse endnu mere intenst. Omkring 1914 tog han omkring 60 fantastiske farvefotografier i Odense og omegn. En del af dem er gengivet i datteren, Kylle Topps erindringsbog fra 1981, Dengang i Odense. Men det er en anden historie.