Davidsstjernen på Vandværksvej

 

B0018368

Købmand Ignatz og hustruen Anna Breums Stiftelse, Vandværksvej 11, kort efter opførelsen for 100 år siden. (Stadsarkivet)

 

Den sekstakkede Davidstjerne som en del af udsmykningen på bygningen på Vandværksvej 11

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Den sekstakkede stjerne forbindes ofte med jødedommen, og i den jødiske tradition kaldes den også Davidstjernen – en stjerne, som blandt andet pryder Israels flag. Davidstjernen er egentlig to ligesidede trekanter, der er flettet ind i hinanden, og symbolet kaldes somme tider også Davids skjold eller Salomons segl.

Men stjernen er et urgammelt ornament og kendes over store dele af kloden. Figurens mere tekniske navn er heksagram (sekskant). Der har fra ældgammel tid været knyttet forestillinger til stjernen som symbol for håb, udødelighed og lykke. Man kan f.eks. være født under en heldig stjerne.

Stjernen bruges også i kristendommen, hvor den er kendt som Betlehemsstjernen, der varslede Jesu fødsel. Når stjernen har seks takker, så skyldes det, at verden ifølge 1. Mosebog blev skabt på seks dage, og så hvilede Gud sig på den syvende. Selve tallet seks er således symbol på skabelsen.

I Europa blev stjernen blandt andet benyttet af guldmagere og alkymister, og i apotekernes tegnsprog stod de to trekanter for ild og vand, hvilket tilsammen gav ”brændt vand” – altså alkohol. Også hos frimurerne spillede stjernen en vigtig rolle, og heksagrammet var frimurernes logesegl, hvor stjernen var et symbol på helheden.

Og hvad har alt det så med Vandværksvej 11 at gøre? Bygningen blev opført i 1909 og husede købmand Ignatz og Anna Breums Stiftelse. Det var Odensearkitekten Hjalmar Kjær, der slog stregerne til bygningen. Købmand Ignatz Breum var omkring år 1900 en kendt skikkelse i Odense. Han drev med succes en forretning i Vestergade 59, men var også optaget af mange andre gøremål. Han var f.eks. medlem af såvel sundheds- som ligningskommissionen og var aktiv i Foreningen i Fruens Bøge. Også frimurerlogen havde Ignatz Breums store interesse, og i 1880 blev han valgt til logens skatmester og i 1894 til dens Ordførende Mester – en post han beklædte i 23 år. Det var navnlig logens velgørende virke, der optog ham. Logen drev f.eks. en bespisningsanstalt.

I 1908 mistede Ignatz Breum sin hustru, og for at sætte hende et minde lod han stiftelsen på Vandværksvej opføre. Der var ni friboliger for ugifte døtre eller enker efter frimurere eller købmænd og håndværksmestre i Odense.

Når Vandværksvej 11 er prydet med en sekstakket stjerne, så er forklaringen nok den, at bygherren, Ignatz Breum, var frimurer, og at stiftelsen bl.a. var tiltænkt frimurerslægtninge. Logebygningen i Albanigade er da også udsmykket med en tilsvarende stjerne.