Bilfri søndag

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I 1973 blev der indført såkaldte bilfrie søndage. Opfindsomme folk (gen)opfandt derfor hestetaxaen, som her er fotograferet i Søndergade i Odense, hvor Restaurant Postkassen hentede sine kunder på utraditionel vis (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Thomas B. Thriges Gade lå øde hen. Det var forholdsvis sikkert at krydse gaden, for der var kun knurrende busser og taxaer. For første gang blev lungerne fyldt med noget, der kunne ligne ren luft, da byen oplevede sin første bilfrie søndag.

Dagen var den 25. november 1973. Energipriserne var på himmelflugt, og det blev nødvendigt at spare. Baggrunden var dyster nok. Der var udbrudt krig mellem Israel og arabiske lande, anført af Syrien og Egypten. Den 6. oktober gik egypterne og syrerne til angreb på Israel. Krigen udløste en oliekrise. De olieeksporterende arabiske lande valgte at reducere deres produktion af olie som svar på Vestens fordømmelse af krigen. Det sendte prisen på olie i vejret og gav enorm usikkerhed verden over.

Et symbolsk billede på oliekrisen, Hans Mules Gade fotograferet mod Østre Stationsvej på en bilfri søndag den 25. november 1973 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Med prisstigningerne kom der pludselig fokus på isolering af huse og andre sparetiltag. Regeringen besluttede at indføre bilfrie søndage for at spare på energiforbruget, og vi fik glæden af 11 sådanne søndage i løbet af vinteren.

Den første bilfrie søndag gav forrygende travlhed: Bybusserne meldte om mindst dobbelt så mange passagerer end på en normal søndag. Taxa og DSB fik også mere at se til. Bytrafikken satte ekstra busser ind. Presset gjaldt alle buslinjer, og da der var størst, kunne det ikke undgås, at der visse steder opstod forsinkelser, men heldigvis havde busserne gaderne for sig selv.

Til gengæld kunne mange bagere mærke en nedgang i salget, når man ikke kunne køre i bil efter morgenbrødet. Folkebo-bageren manglede således 200 kunder i forhold til normalen.

Den bilfrie søndag blev en rolig dag for politiet. På hele Fyn blev blot seks noteret for søndagskørsel, to ”regulære” søndagsbilister og fire, hvor der var tvivl om, hvorvidt deres tilladelse var i orden. I Odense snuppede politiet to, der tog chancen og kørte uden tilladelse. Det skete blot en halv time efter, at kørselsforbuddet trådte i kraft søndag morgen kl. 3. De to syndere blev noteret i den sorte bog og fik hver en bøde på 1.000 kr.

Politibil på jagt efter trafikanter der trodsede udkørselsforbuddet. Vollsmose Alle på en bilfri søndag i vinteren 1973-1974 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

I de sene nattetimer mellem søndag og mandag blev der pres på gaderne, skrev avisen. ”Bilister, der havde været på familiebesøg eller lignende, og havde udsat hjemkørslen til tidligt mandag morgen”, fik travlt med at komme hjem, men blev overrasket af det meget glatte føre. Den intense trafik skabte ”trafikalt kaos mange steder… ”. For den første bilfrie søndag faldt sammen med et tidligt snevejr.

Byens værtshuse havde håbet på flere søndagsgæster, men blev skuffet. Måske fulgte odenseanerne et af avisens råd, når familien ikke kunne komme på søndagsudflugt. ”Brug dagen til at give bilen en opstrammer”, lød det. Og lederen af Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut, dr.phil Eggert Petersen argumenterede for, at bilfrie søndage ikke kun var noget negativt. Nej, det kunne tværtimod rive folk ud af en gammel, indgroet vane og pludselig få dem til at tænke over, hvad de brugte deres fritid til. ”Det kan kun gavne, ikke mindst familielivet”.