Boretyven Julius Larsen

Af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Da sagen mod Julius Larsen – alias boretyven – begyndte at rulle i 1928, bragte aviserne dette portræt af ham med tropehjelm og uniform (Stadsarkivet).

Det var en tilfældighed, som førte politiet på sporet af boretyven. Natten til den 5. oktober 1928 drev en fuld sømand rundt i Odenses berygtede Nørrebro-kvarter. Da politiet fik fat i kravetøjet på fulderikken, fandt man et par hundrede kroner i sammenkrøllede pengesedler, der skødesløst var proppet ned i bukselommen. Politiet undrede sig over de mange penge, og den følgende efterforskning viste hurtigt, at man havde fanget en berygtet forbryder.

I begyndelsen af 1928 begyndte det at strømme ind med anmeldelser om tyverier, hvor en boretyv havde været på spil. Først fra Odense, siden fra andre steder på Fyn og til sidst nærmest fra hele landet. Pressen brugte hurtigt betegnelsen boretyven, for fremgangsmåden var hver gang den samme. Tyven borede store huller i dørene og fik dem brudt op.

Det første tyveri foregik i januar hos købmand Nielsen, Skibhusvej 96. Politiet var overbevist om, at det blot var et spørgsmål om tid, før man fik denne ”amatørtyv” sat bag lås og slå. Men boretyven viste sig mere snedig end forventet.

I den følgende tid blev der nat efter nat begået indbrud på en række odenseanske skoler og i byens kirker. Tyven borede store huller i de gamle kirkedøre og brød kirkebøsserne op, og i skolerne blev skuffer i alle klasseværelser tømt for værdier.

Da udbyttet af tyverierne nok sjældent stod mål med indsatsen, arbejdede politiet med en teori om, at boretyverierne egentlig ikke var sket for økonomisk vinding, men mere var blevet en sport. Spændingen voksede blot i takt med den tiltagende opmærksomhed fra presse og politi. Tyven brød f.eks. ind i Skt. Hans Præstegård, mens politiet holdt vagt i kirken. I flere nætter gik politiet rundt ved kirkerne i byen for at pågribe boretyven, men han narrede hver gang politiet. Da ordensmagten tilsyneladende kom for tæt på, rykkede han til fynske landsbyer og senere til Jylland.

Boretyven boede i sin barndom i et baghus til Kræmmergyden 4. Her er forhuset med forretningen Elite fotograferet i 1947 (Stadsarkivet).

Boretyven viste sig at være en ung, ugift sømand, der havde levet et noget omflakkende liv. Ved arrestationen boede han sammen med sin bror i et gammelt trælysthus i en have i Kræmmermarken. I lysthuset fandt politiet et større lager af tyvekoster.

Tyvens borgerlige navn var Julius Larsen, og han kom øjensynlig til verden i et baghus i Kræmmergyden som den yngste af ni søskende i 1901. Efter konfirmationen stak han til søs, selv om første verdenskrig rasede, og havene var fyldt med miner. Netop det pirrede hans eventyrlyst.

I 1918 havnede Julius i den sydspanske havneby Cadiz, hvor han lod sig hverve til den franske fremmedlegion. Han deltog i kampe på slagmarker i flere lande. En fascinerende historie, og Fyns Social-Demokrat skrev mange bloddryppende helsidesartikler om den unge fremmedlegionærs oplevelser i Nordafrika, Bagindien og Syrien. Det gjorde sømanden kortvarigt kendt og beundret i byen.

I marts 1929 blev den langvarige sag mod boretyven afsluttet. Han blev dømt for 98 tyverier og fik 3½ års forbedringshus. Kort efter løsladelsen flyttede Julius til København.