Byggekongens partieksperiment

B0063797d

Byggekongen Jens P. Koch på talerstolen i Industripalæets store sal den 20. februar 1970 ved dannelsen af Folkekapitalistisk Parti. En del unge var mødt frem, selv om de aldeles ikke sympatiserede med Kochs tanker (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

I 1948 byggede en ung civilingeniør sit første hus i Dalum. Han selv og familien skulle flytte fra lejligheden i Ansgargade og ud i det nye hus, men da der pludselig dukkede en køber op, blev huset solgt, uden at Jens P. Koch spurgte derhjemme. Men køberen måtte betale købesummen i hundredkronesedler, så Koch lettere kunne overbevise sin kone om, hvor god en forretning det var at bygge og sælge huse.

Snart efter byggede Jens P. Koch de næste huse, og fortsættelsen er velkendt, for i de følgende årtier byggede Kochs firmaer tusinder og atter tusinder af huse i Odenseområdet – og i øvrigt også mange andre steder. Et Kochhus blev et begreb – og det for det gode. Folk fik huse i en god kvalitet og til en overkommelig pris. Firmaets succes hang ikke mindst sammen med, at man havde øje for stordriftsfordelene i typehusbyggeriet – og hertil kom, at der var udviklet finansieringsmodeller, som gjorde det meget let at flytte ind i de nye huse, i mange år med en udbetaling på bare 5.000 kr.

Det hele skete i en tid, hvor danskernes gennemsnitlige velfærd steg til et niveau, de foregående slægtled næppe havde drømt om. Men drømme om det gode liv i eget hus var netop, hvad Koch solgte – og han prædikede da også tidlig og silde, at ”mennesker er bedre tjent med at eje end med at leje”.

Jens P. Koch sad i sognerådet i Dalum 1958-62 for de konservative, men blev undervejs løsgænger og meddelte, at det var ham, der var konservativ og ikke de tilbageblevne partifæller!

I de følgende år voksede Jens P. Kochs skepsis over for de politiske partier, og han svang tit og gerne pisken over dem i den offentlige debat. I 1970 indbød han til stiftende generalforsamling i Folkekapitalistisk Parti – et par uger før byrådsvalget i den nye storkommune. De programpunkter, der blev lagt frem, handlede om nedsættelse af boligbeskatningen, begunstigelse af aktiebesiddelse, skattefrit overarbejde og generelle skattelettelser samt afvikling af ulandshjælp, sanering af fritidsloven og rationalisering af den offentlige forvaltning m.m.

Det stiftende møde den 20. februar blev afholdt på Industripalæet, hvor der var samlet 3-400 mennesker – en del unge kom for at lave ballade. Men partiet blev dog stiftet, og et forretningsudvalg på 15 medlemmer blev valgt. Partiet nåede også at stille op til byrådsvalget den 3. marts, men for Koch og Folkekapitalistisk Parti blev byrådsvalget en gedigen skuffelse. Partiet fik 756 stemmer (knapt 1%) – heraf faldt 549 på Jens P. Koch selv. Der blev tale om en enlig svale. Partiet forsvandt i glemslen umiddelbart efter det fejlslagne opstillingsforsøg. Det var væsentligt lettere at bygge huse end at slå an som partistifter. Men snart tog andre stafetten op. Tænk bare på Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen.