Udsmykning af Domhuset

 

6775

Domhuset i Albanigade fotograferet ca. 1920 (foto: H. Lønborg, Odense Bys Museer).

 

Edstegnet pryder indgangen

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Hvad betyder relieffet med et håndtegn over domhusets indgangsdør egentlig? For at kunne besvare dette spørgsmål må vi først se på domhusets historie.

I 1858 blev Albanibroen åbnet og gav en helt ny adgang til området syd for Odense Å. Det blev samtidig startskuddet til anlæggelsen af et helt nyt kvarter med store virksomheder, offentlige institutioner, rigmandsvillaer og arbejderboliger. Her byggedes et funklende nyt sygehus, og her fik byen også et ting- og arresthus, der blev indviet den 19. december 1861. Det nuværende domhus er dog nyere og blevet til ved en stor udvidelse og ombygning af tinghusbygningen fra 1861.

I 1916 fik Danmark en ny retsplejelov. Den betød et stærkt øget pladsbehov for retsvæsenet, og da loven skulle træde i kraft den 1. oktober 1919, var der brug for en hurtig beslutning. Byfogeden konkluderede, at der alt i alt skulle findes plads til én landsret, to byretter, tre herredsretter og politimesteren i Odense Herred.

Odense Amt og Odense Købstad var fælles om projektet, og i 1917 overdrog man uden konkurrence opgaven til den kendte arkitekt Niels Jacobsen, der havde præget byen med masser af byggerier siden 1890’erne. I foråret 1919 gik arbejdet endelig i gang efter flere tilpasninger. Niels Jacobsens søn, Axel Jacobsen, der var arkitekt ligesom faderen, førte tilsyn med byggeriet.

Mandag den 3. januar 1921 blev det nye domhus taget i brug, og i dagene mellem jul og nytår havde der blandt andet været travlt med at rømme midlertidige retslokaler på rådhuset og Brockmanns Hotel.

Domhuset var på mange måder typisk for Niels Jacobsens byggestil. Han var oprindelig – som mange af sin samtids arkitekter – præget af nationalromantikken, der lagde vægt på gode og gedigne materialer, godt håndværk og historiske detaljer. Men allerede ved indgangen til 1900-tallet var tiderne ved at skifte, og byggestilen blev afløst af mere enkle og tunge byggerier. Jacobsen holdt dog fast i meget fra nationalromantikkens tradition, og den nye bygning, som tæt omsluttede det gamle tinghus, var kendetegnet ved en robust anvendelse af tegl og granit. Facaden blev dog mindre udsmykket end Jacobsens tidligere byggerier.

Helt uden udsmykning var bygningen ikke. I karmen over hoveddøren ud til Albanigade fanges øjet af en udskåret inskription, ”Sandhed og Retfærdighed”. Og over buen til hovedindgangen blev anbragt en granitsten med udhugget krone, som må tolkes som et symbol på kongemagten og staten. Herunder er der en hånd, som med tre fingre oven på et kors viser edstegnet og henviser til, at rettens vidner tidligere skulle aflægge ed om at tale sandt. Der er også blevet plads til Odenses lilje og årstallet 1920 – selv om huset altså først blev indviet i 1921!

At edstegnet er en hånd, er ingen tilfældighed. Hånden er ofte symbol på magt og beskyttelse, velsignelse og indvielse. Højre hånd står gerne for det positive, mens venstre står for det negative. På udsmykningen ses netop en højre hånd.