Villanavne i Odense

 

b0104289

Fabrikant N.J. Haustrup ejede i en årrække Villa Skovløkke ved Skovgyden – formentlig byens største villa, men den blev fuldkommen ødelagt ved schalburgtage i 1944 (foto: Ditlev Jensen, Stadsarkivet).

 

Hvorfor har villaerne navne?

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Flere af byens huse havde navne: Ejershåb, Henriettelyst eller Fandenskroghus. I Odense har vi haft – og har stadig – mange villaer og huse med et navn. Selv om skikken ikke længere er så udbredt, vælger nogle stadig at navngive deres huse, ikke mindst sommerhuse og kolonihavehuse, for at give huset et navn skaber nærhed.

Nogle har gættet på, at skikken opstod for mange hundrede år siden, hvor nogle gårde fik navn efter det sted, hvor de blev lagt. Så kunne man lettere finde vej til dem. Det skete altså af praktiske grunde. Fandenskroghus, der fra omkring 1800 lå ved Odense Kanal, havde efter sigende fået sit navn efter et sted, der blev kaldt Fandens Krog, da det var et vanskeligt sted at passere for skibene. Det triste navn blev senere skiftet ud med Rosenlund.

Sidst i 1800-tallet opstod der villakvarterer, og det blev almindeligt at give navne til større villaer i byernes fine kvarterer. Navnene blev gerne udbasuneret med store bogstaver direkte på husmuren eller på et skilt. Sådanne villaer lå gerne i byens udkant, og navnet havde derfor også en praktisk funktion. På veje som Langelinie kunne husnumrene suppleres med et husnavn, så de var til at finde. Derfor blev navnet også optaget i vejviseren, f.eks. Villa Sommerly, Villa Bakkedal, og Villa Bakkehus. Der var givetvis også et element af honnet ambition i navngivningen.

Senere bredte husnavneskikken sig til andre kvarterer. Efterligning af overklassens tradition indgik utvivlsomt i skikken. Og hvor man i begyndelsen ofte havde taget udgangspunkt i husets beliggenhed – f.eks. på en bakke – så kom de nyere navne til at fortælle mere om ejeren og dennes glæde ved at bo i sit eget hus – f.eks. Home eller Pax.

Langs Kanalvej ses tre store villaer, der har fået nogle spøjse, eksotiske navne: Osborne, Sorrento og Ribbio de Hansa. Husene blev opført i 1895 af genbrugsmaterialer fra det første banegårdsposthus i Kongens Have. Det var oprindelig opført i 1865, men odenseanerne tog aldrig huset til sig, og derfor blev det revet ned, men det er en helt anden historie. Husnavnene var lånt fra en fjern verden. Osborne var dronning Victorias sommerslot på øen Isle of Wight, Sorrento er et berømt turistmål syd for Napoli, mens Ribbio de Hansa muligvis er et maritimt navn, der hænger sammen med konkurrencen mellem passagerskibe om at sejle hurtigst over Atlanten, hvor de kunne få udmærkelsen ”Det blå bånd”.

Skikken med navngivning har som nævnt stort set kun overlevet ved sommerhuse og i kolonihaver. Måske er folk mere gammeldags, når det handler om den slags fristeder, der er forbundet med samvær og hygge – og ofte er navnene mere uhøjtidelige end på ældre villaer.