Åløkkegård

 

B0022034

Åløkkegård fotograferet i 1928, hvor bygningerne blev brugt som børnehjem. Før den tid var Åløkkegård en hovedgård. Blandt de personer, der er knyttet til stedet, er Gustav Rasmussen, der var udenrigsminister 1945-50, og voksede op på Åløkkegård i begyndelsen af 1900-tallet (Stadsarkivet).

 

Åløkkegård

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Åløkkegård har fået et nyt liv, men den gamle hovedgård har en lang historie bag sig. Åløkkegård fik sit navn fra en mark, der hed Åløkke. Navnet optræder første gang i et dokument fra 1280, hvor Odense giver nogle indvandrede johannitermunke (munkene på Skt. Hans Kloster) lov til at lade deres køer græsse på marken. De gamle bymarker blev senere mere og mere overtaget af netop dette kloster.

Ved reformationen kom Åløkke – ligesom så meget andet klostergods – på kronens hænder og blev sidenhen brugt til græsning for rytterheste. I 1764 blev ryttergodset solgt på auktion, og det blev Odenseborgmesteren Wolrath Holm, der købte og samlede de spredte jorder til en hovedgård.

Borgmesteren, der døde ved nytårstid 1766, boede på Postgården. Sagnet vil vide, at han egentlig skulle købe Åløkke til byen, men fik herlighederne så billigt, at han selv beholdt det hele. Det var formentlig borgmesteren, der gik i gang med at bygge hovedgården Åløkkegård, som blev fuldført af den næste ejer, den rige købmand Søren Møller. Det var dog først i 1788, at hovedbygningen blev opført.

Under krigen 1864 boede kong Christian 9. og kronprinsen en overgang på Åløkkegård, og i den anledning blev ejeren H.C. Steenbuch udnævnt til jægermester. Det var ligeledes under Steenbuch, at den allerede anseelige hovedbygning fik et lag gule mursten udenpå og fik takkede gavle og frontispice til gård- og havesiden. I 1880 blev der også opført et tårn ved sydgavlen.

Sidst i 1800-tallet blev enkelte parceller og byggegrunde solgt fra. Det gjaldt eksempelvis grunden til Odense offentlige Slagtehus. Og kort efter indgangen til 1900-tallet blev stadig mere af jorden solgt fra til villabyggeri, mens selve hovedbygningen blev til børnehjemmet Åløkke.

Børnehjemmet tilhørte Metodistkirken, der købte ejendommen i 1920 – ved den lejlighed blev to mindre børnehjem ved Odense, Karmel i Dalum og Hermon i Hjallese, nedlagt. Efter en gennemgribende ombygning blev bygningen den 3. maj 1922 statsanerkendt som børnehjem med ret til at optage 28 børn på hovedafdelingen og 26 på spædbørnsafdelingen. Hjemmet blev drevet som en selvejende institution under den franske metodistkirke og blev ledet af en bestyrelse, der blev valgt af årskonferencen. Nogle af børnene har siden kaldt hjemmet for Ulykkegården, da livet på børnehjemmet kunne være en barsk omgang.

Senere fungerede Åløkkegården en overgang som skolehjem. I 1976 overgik driften til amtet, der i 1985 opsagde sin kontrakt med Metodistkirken. Åløkkegården lukkede og blev solgt til Højstrup Boligforening. Et nyt kapitel i hovedgårdens historie kunne begynde.