Arbejdernes Forsamlingsbygning

 

b0104406

Asylgade med Den nye Forsamlingsbygning og Dronningens Asyl fotograferet i 1939 (Stadsarkivet).

 

Arbejdernes Forsamlingsbygning

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Arbejderbevægelsen har haft stor betydning for udviklingen i Danmark i 1900-tallet. Og det gælder naturligvis også lokalt.

Da fagbevægelsen voksede frem i slutningen af 1800-årene, fik man tidligt brug for mødelokaler – snart også til større forsamlinger. Det var ikke altid let at leje sig ind på borgerskabets foretrukne mødesteder, og en forsamlingsbygning stod derfor tidligt på den lokale arbejderbevægelses ønskeseddel.

I Odense købte man sig i første omgang i 1893 ind i Kongensgade 51, der tidligere havde rummet en restaurant, som var kendt for sine sangerinder og letlevende damer. Denne løsning blev imidlertid hurtigt utidssvarende. 10 år senere var rammerne sprængt, og Arbejdernes Fællesorganisation forstærkede nu indsatsen for en egentlig forsamlingsbygning. I 1904 stod Folkets Hus i Dansestræde færdig med restauration, selskabslokaler, festsal med scene samt en række lokaler, der kunne bruges til bestyrelsesmøder af byens mange fagforeninger.

Dette nybrud kom nogenlunde samtidig med, at socialdemokraterne fik de første medlemmer valgt til Odense Byråd, men opturen fortsatte både for den faglige og den politiske gren af arbejdernes organisationer. I 1920’erne viste det sig, at det havde været forudseende, at man ved opførelsen af Folkets Hus havde købt en grund, der strakte sig helt til Asylgade. Det blev nemlig her, på den vestlige del af den store grund, at der i 1920’erne var mulighed for at bygge nyt. Man måtte blandt andet nedrive nogle lysthaver og keglebaner, men på ruinerne rejste sig Den nye Forsamlingsbygning efter tegning af arkitekt V. Møller-Jørgensen. Den nye bygning blev indviet i november 1927 og rummede ikke mindst en festsal med scene og med plads til ca. 1.000 gæster. I salen indrettedes forlystelsesetablissementet Landsbyen, som i nogle årtier var et utroligt populært mødested. Der var servering og levende musik hver lørdag, og på nogle hverdage blev den store sal endda brugt som biograf.

Selv med denne udvidelse sluttede fremgangslinjen ikke, og i 1939 stod en ny udvidelse for døren. Man havde købt nogle ejendomme i Stålstræde, og sparekassen ville gerne købe det gamle Folkets Hus i Dansestræde. Derfor kunne man i november 1939 indvie en tilbygning mod Stålstræde, og det samlede bygningsareal blev nu fordoblet. Arkitekt Gustav Christensen sørgede for, at tilbygningen i det ydre blev en pendant til bygningen fra 1920’erne.

Efter krigen havde Landsbyen ikke samme tiltrækningskraft som før. I stedet slog Arbejdernes Landsbank i 1952 dørene op på stedet – og her var bankens lokale hovedsæde indtil 1970’erne. Diskotek Tordenskjold, Hansens Værtshus og mange andre udskænkningssteder fulgte.

Igennem mange år gav driften af bygningen ofte stridigheder inden for den odenseanske fagbevægelse. Spørgsmålet var hele tiden, om driften skulle finde sted på rent forretningsmæssige vilkår, eller om medlemmerne skulle bidrage via deres kontingenter.

I 1987 besluttede fagbevægelsen at sælge kongreshuset og flytte ud til Fyns Forum ved Ørbækvej. Det gav ny strid, men også plads til andre i arbejdernes gamle forsamlingsbygning, som fra 1999 bruges af Odense Seminarium (nu University College Lillebælt).