Elværket på Klosterbakken

 

b0011941

Det kommunale elværk under opførelse på Munke Mølles gamle grund. Billede fra rejsegildet i sommeren 1908. Da skorstenen var færdig, var den over 67 meter høj. Den var dermed højere end domkirkens tårn og prægede byens profil, til den blev fjernet i 1958 (Harald Lønborg fot., Stadsarkivet).

 

Elektricitetsværket på Klosterbakken

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Elektriciteten vandt frem sidst i 1800-tallet. En række indflydelsesrige borgere henvendte sig derfor i 1889 til byrådet og søgte om tilladelse til at anlægge et elektricitetsværk i byen. De første drøftelser førte ikke til noget resultat, men efter et par år viste der sig en udvej. I 1891 åbnede A/S Det danske Elektricitetskompagni således et privat elværk i Vindegade, hovedsagelig finansieret af kapital, der var skaffet til veje af et københavnsk vekselererfirma.

Odense var dermed endnu en gang en foregangsby – for bortset fra et privat elværk i Køge, som åbnede en måneds tid før Vindegadeværket, var Odense først blandt de danske købstæder med muligheden for, at private kunne få leveret strøm fra et elværk.

I de følgende år viste det sig flere gange, at der var utilfredshed med forsyningen fra elværket i Vindegade. Kabellægningen gik ikke hurtigt nok, og priserne var for høje. Det var i hvert fald en udbredt indstilling.

Enden på flere års drøftelser blev, at Odense Byråd i november 1906 vedtog selv at gå direkte ind i elværksdriften. Man besluttede derfor at opføre et funklende, nyt elværk på en grund ved Odense Å, der var blevet ledig i forbindelse med Munke Mølles flytning til havnen. Møllens gamle bygninger blev revet ned og gav blandt andet plads til et nyt elværk ganske nær byens absolutte centrum. Et københavnsk ingeniørfirma stod for den faglige planlægning, og en af byens førende arkitekter, Niels Jacobsen, fik til opgave et forme det nye elværks bygninger og høstede megen ros for sin løsning af opgaven.

Det nye værk var planlagt til en kapacitet på mange gange den, som Vindegadeværket var nået op på, og man havde taget med i beregningerne, at byen inden længe også ville få sporvogne, som krævede ekstra meget af elnettet. Strømforsyningen fra det nye værk gik i gang den 15. november 1908. Knap tre måneder senere lukkede Vindegadeværket, og i marts 1909 blev det kommunale elværk formelt indviet. Stoltheden over det nye skridt mod en moderne by var tydelig.

I begyndelsen var der trods alt en begrænset mængde husstande og virksomheder, som aftog elektricitet, og derfor blev spørgsmålet om en særlig administrationsbygning først aktuelt efter 1. verdenskrigs afslutning. Da var selve værket allerede udvidet mindst tre gange, og i 1922-23 kom der en separat administrationsbygning vest for elværket og med gavl ud mod Klosterbakken. Den blev forlænget sidst i 1930’erne, og en ny udbygning af bygningen skete omkring 1980. Da var elværket for længst forsvundet fra jordens overflade (efter at elforsyningen fra 1953 blev varetaget af Fynsværket). Fra kommunesammenlægningen i 1970 blev Klosterbakken 12 i mange år administrationsbygning for magistratens 5. afdeling, som blandt andet rummede kommunens forsyningsvirksomheder, og senest har en række af Borgmesterforvaltningens administrationsgrene haft til huse i bygningen.