Folkets Hus i Dansestræde

 

b0010780

Flaget er oppe på Folkets Hus i Dansestræde – måske er det i forbindelse med indvielsen i september 1904 (Stadsarkivet).

 

Folkets Hus i Dansestræde

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Den odenseanske arbejderbevægelse opstod i kølvandet på industrialiseringen, og mange fagforeninger kan føre deres historie tilbage til sidste fjerdedel af 1800-årene.

I takt med fagforeningernes vækst opstod der naturligt nok også et behov for mødelokaler, så man kunne være sammen med ligesindede i arbejdet for at fremme bevægelsens synspunkter, til diskussioner og også til den slags aktiviteter, der mere havde karakter af fornøjelse i en ofte grå og anstrengende hverdag.

Borgerskabet havde tidligt fået sine samlingssteder, og det var med datidens stærke modsætninger ikke underligt, at arbejderbevægelsens folk tænkte: Den slags må vi også have!

I begyndelsen lagde økonomien dog en stærk begrænsning på arbejdet, og man klarede sig i de første år derfor ofte med at låne lokaler hos lokale gæstgivere, men selv dette kunne være svært, for undertiden blev der lagt pres på restauratørerne for at få dem til at droppe de nye kunder. Arbejdernes Fællesorganisation, der blev dannet i 1885, havde vanskelighederne inde på livet, men i 1893 lykkedes det at købe ejendommen Kongensgade 51 med økonomisk støtte fra en af byens borgere, brygger H. Haugsted, der må have set en forretning i at hjælpe med erhvervelsen af ejendommen.

Ejendommen havde tidligere været sangerindeknejpe og havde været brugt til tidlige socialdemokratiske møder i byen. Den havde fået tilnavnet 3 gange 17 eller Det blå Øje, og noget helt roligt sted blev bygningen næppe heller, da den kom i arbejderbevægelsens eje. Odenses senere borgmester, I.Vilh. Werner, oplevede i hvert fald at blive overfaldet på stedet i 1902, kort tid efter at han var kommet til Odense.

Der gik ikke lang tid, før arbejderbevægelsens lokale ledere erkendte, at bygningen i Kongensgade langtfra dækkede bevægelsens behov, og i 1898 dannede man derfor et aktieselskab med navnet Folkets Hus, som skulle tilvejebringe midler til en ny forsamlingsbygning. Allerede året efter erhvervede man en ejendom i Asylgade, der bagud strakte sig til Lille og Store Dansestræde. Her var det meningen at bygge nyt.

Storlockouten i 1899 satte for en tid planlægningen på stand by, men i 1903 kom der igen gang i sagerne, og i januar 1904 begyndte man nedrivningen for at skaffe plads til det nye Folkets Hus. Den nye forsamlingsbygning blev indrettet med læseværelse, restaurationslokaler og mindre mødelokaler i stueetagen. På 1. sal var der selskabslokaler, bl.a. med en teaterscene, og på 2. sal var der bl.a. en lejlighed til værten. Endelig rummede kælderen de uundværlige keglebaner.

Det hele stod færdigt i september 1904 og stod da arbejderbevægelsen i 136.000 kr. eller mere end fire gange det beløb, man i sin tid havde givet for ejendommen i Kongensgade. I de følgende godt 20 år dannede ejendommen i Dansestræde ramme om mange begivenheder i den odenseanske arbejderbevægelse, som nu for alvor var på vej frem.