Folkets Hus

 

6231

Arbejdernes nye forsamlingsbygning i Asylgade i 1934, inden den blev udvidet mod Stålstræde. Efter salget omkring 1990 har ejendommen haft en omskiftelig tilværelse. (Odense Bys Museer)

 

Fra Folkets Hus til Odense Kongreshus

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Den første fælles bygning for arbejderbevægelsens lokale organisationer lå i Kongensgade 51, som bevægelsen ejede fra 1893. Det viste sig imidlertid hurtigt, at huset langtfra dækkede behovet, efterhånden som fagforeningerne og Socialdemokratiet voksede, og i 1898 dannede man derfor A/S Folkets Hus, som skulle realisere ønsket om en ny forsamlingsbygning. Året efter købte man en ejendom i Asylgade, der strakte sig helt til Dansestræde. Her ville man bygge nyt.

I januar 1904 kunne man begynde den nedrivning, der skulle skaffe plads til det nye Folkets Hus. Det fik facade mod Dansestræde og blev indviet i september samme år. I de følgende årtier dannede ejendommen i Dansestræde ramme om mange begivenheder i den voksende odenseanske arbejderbevægelse, men også denne gang viste det sig, at der skulle mere til.

Den nye udvidelse fandt sted på egen grund, da man nedrev flere ældre ejendomme ud mod Asylgade, og i 1927 indviedes så den nye forsamlingsbygning. Det var på et tidspunkt, hvor den socialdemokratiske bevægelse bare voksede og voksede, og hurtigt kom fokus til at ligge i Asylgade og ikke længere i Dansestræde. En festsal med plads til 1.000 mennesker og tre køkkener var bare noget af det, som den nye forsamlingsbygning rummede, og få år senere måtte man endda erkende, at der var behov for endnu en udvidelse. Denne gang – i 1938 – erhvervede man en ejendom ud mod Stålstræde, og samtidig afhændede man Folkets Hus til Fyens Stifts Sparekasse. Det overlevede frem til midten af 1960’erne, men blev så revet ned, og der er i dag parkeringsplads på det meste af dets gamle areal.

Ud mod Stålstræde blev der 1938-39 bygget en ny fløj til forsamlingsbygningen, som nu havde et samlet areal på godt 6.600 etagekvadratmeter. I nybygningen var der blandt andet kontrolkontorer i kælderen og nye kontorer, mødelokaler og foredragssal. I det samlede bygningskompleks var forlystelsesetablissementet Landsbyen noget af det mest populære, og dets glansperiode strakte sig til efter befrielsen.

Men byggeomkostningerne havde været store, og driften løb ikke rundt, så i begyndelsen af 1950’erne begyndte man at se sig om efter nye lejere. Arbejdernes Landsbank etablerede i 1952 sit odenseanske hovedsæde i bygningen. På den måde strakte fagforeningernes penge længere, men internt i fagbevægelsen gav forsamlingsbygningens dårlige økonomi ofte anledning til stridigheder. I begyndelsen af 1960’erne enedes man om en ombygning, og i 1964 kunne restauratør Kurt Behrens oplyse, at nu gik han over til at bruge det nye navn for bygningen, Odense Kongreshus, i sine reklamer. Han blev snart efter medejer af foretagendet og stod længe for driften. Og da banken flyttede, kom der blandt andet diskotek på stedet. Omkring 1990 var det dog slut. Kongreshusets ydre rammer tillod ikke store, moderne arrangementer og blev solgt.