Fridasholm

 

B0018217

Kertemindevej før anlæggelsen, 1957. Set mod øst, hvor broen skal føres over Odense Å. I baggrunden ses landsbyen Seden med gården Fridasholm til højre og yderst til højre Seden Station (foto: Ditlev Jensen, Stadsarkivet).

 

Fridasholm

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I november 2010 slog et nyt mini-butikstorv dørene op ved Seden, nærmere bestemt ud til Kertemindevej. Butikstorvet var delvist indrettet i stuehuset til en gammel gård, der er kendt under navnet Fridasholm.

Gården hørte – som de fleste andre gårde i Seden – under herregården Østergård i Kølstrup. Gården kendes vistnok allerede fra 1708, men den ældste kendte fæster hed Rasmus Hansen, og han havde gården i fæste fra ca. 1772. Den lå dengang inde i landsbyen og hed Sønderled. Gården blev i hans slægt gennem flere generationer. Den sidste af slægten købte gården til selveje ca. 1855 og skødede den til sin svigersøn, Anders Christian Nielsen i 1892. Siden overdrog denne i 1905 gården til sin svigersøn, Rasmus Peder Valdemar Andersen.

Om aftenen den 24. august 1911 brændte gårdens udlænger. Gårdens folk var i færd med at tærske på et motortærskeværk, og branden opstod muligvis i motoren. Branden var meget voldsom, og folkene måtte flygte bort. Selv om en flok soldater, der havde været til skydning på Seden Strand, ilede til og hjalp med slukningsarbejdet, stod udlængerne ikke til at redde.

En ny gård blev snart genopført under navnet Fridasholm. Bygherren Valdemar Andersen havde nemlig en datter, der hed Frida, deraf navnet. Gården blev nu flyttet uden for landsbyen – til umiddelbart vest for jernbanestationen – her var der mere plads, og her forventede man, at fremtiden lå.

Jernbanen mellem Odense og Kerteminde-Martofte åbnede den 4. april 1900 – og lukkede igen i 1966. Banen udgik fra Odense og fulgte hovedbanen over Fyn mod øst. Efter ca. 1 km drejede Kertemindebanen af mod nordøst. Biskorup Trinbræt lå vest for landsbyen, men derefter var Seden den første station. Den lille station havde også et læssespor, der blandt andet blev brugt til efterårets roetransporter.

I 1914 fik stationen en fin nabo, da Fridaholms statelige hovedbygning stod færdig. Bygningen, der lå på sydsiden af gårdspladsen, var bygget i grundmur i to etager, og den rummede blandt andet en stor, herskabelig lejlighed og var opført i villastil. Den havde tag af cementsten.

Fridasholm skiftede flere gange ejer. Valdemar Andersen solgte den allerede i 1914 til Niels Unger Nyborg. I perioden 1914-24 skiftede ejendommen ejer fem-seks gange. I 1924 købte A. Poulsen gården af Marius Jensen, og den nye ejer bragte lidt mere stabilitet til stedet.

Katrine og Oluf Laursen købte Fridasholm i 1940, og de drev den i mange år. I dag kører tusinder forbi Fridasholm dagligt, men sådan har det ikke altid været. Faktisk lå gården lidt isoleret, da den flyttede uden for den gamle landsby. Det blev dog ændret radikalt, da den nye Kertemindevej blev åbnet i 1958 og blandt andet fik stor betydning for hele den trafikstrøm, der førte fra Odense til det nye Lindøværft. Nu lå Fridasholm ud til den nye vej og var i stedet afskåret fra den gamle landsby.