Fyens Stiftsmuseum

 

b0018203

Odenses første museumsbygning i Jernbanegade, fotograferet kort efter indvielsen i 1885. (Stadsarkivet)

 

Museets helligdom

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense fik et museumsvæsen i 1860, da Nordisk Museum blev grundlagt. Museet udstillede sine oldsager i lånte lokaler på Odense Slot, men da pladsen blev trang, voksede ønsket om en selvstændig museumsbygning. Drivkraften bag dette var ikke mindst apoteker Gustav Lotze, der havde været med i arbejdet siden 1860, og det var først og fremmest ham, der sørgede for at skaffe pengene til byggeriet, som blev påbegyndt i sommeren 1883.

Den 19. april 1885 kunne bygningen indvies. Opførelse og etablering havde tilsammen kostet omkring 108.000 kr. Bygningen er tegnet af den lokale arkitekt Fr.E. Andersen (muligvis under medvirken af en anden Odensearkitekt, Emil Schwanenflügel) og opført af faderen, murermester A.F. Andersen. Den storslåede klassicistiske bygning fik også et imponerende navn, nemlig Museum Civitatis Othiniensis – latin for Odense Bys Museum – i 1902 blev navnet dog ændret til Fyens Stiftsmuseum.

Museet var i tre etager og opført i græsk stil, selv om det skulle rumme danske oldsager og andre primært danske museumsgenstande. Bygningen havde korintiske søjler og pilastre, og det fremtrædende midterparti var forsynet med en tempelgavl, der øverst var kronet med en statue af Pallas Athene, den græske gudinde for visdom. Alt var holdt i gråpudset murværk og med skifertag. Ved hovedindgangen stod fire skulpturer på sokler, og de symboliserede museets forskellige samlinger, nemlig zoologi, billedkunst, malerkunst og arkæologi. Både de fire for længst fjernede skulpturer og Pallas Athene-figuren var støbt i zink efter modeller af den odenseanske billedhugger Aksel Hansen, der f.eks. også er ophavsmand til statuerne på rådhusets facade mod Flakhaven.

Museumsbygningens form gav ikke umiddelbart nogen forestilling om, hvad den rummede, men skulpturerne ude foran kunne selvfølgelig hjælpe på vej. Hertil kom, at gavle og facader mellem anden og tredje etage var udsmykket med en frise med scener fra den nordiske oldtid frem til kristendommens ankomst, og ganske passende ses i midten Valhalla med den tronende Odin placeret over museets indgang.

Efter indvielsen gik der kun få år, før den imponerende bygning var blevet for lille og måtte udvides. Arkitekt Andersen blev selvfølgelig spurgt, om han også ville tegne udvidelsen, men hans tilbud var for dyrt, og det blev i stedet hans fremadstormende lokale kollega, arkitekt Niels Jacobsen, der fik opgaven.

Tilbygningen bestod af tre fløje, der var nøje afstemt med den eksisterende bygnings bagside, men tilbygningen var kun i to etager, da der ikke var råd til mere. Gården mellem fløjene blev overdækket og forsynet med ovenlys, sådan at museet fik en skulptursal.

Museumsbygningen havde dermed udnyttet det areal, der var til rådighed, og den er aldrig siden blev udvidet, selv om den hurtigt igen blev for lille. I stedet begyndte Odense Bys Museer fra 1908 en omfattende knopskydning.