Hedvigslund

 

B0006950

Hedvigslund fotograferet ca. 1930 – gården er nu nedrevet (Stadsarkivet).

 

Hedvigslund

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Skt. Hans Landdistrikt – det som nu er Skibhus- og Åløkkekvarteret – var i begyndelsen af 1700-tallet ejet af kronen og var en del af det kongelige ryttergods. I 1764 blev området sat på auktion, og det blev købt af to Odenseborgere, nemlig borgmester Wolrath Holm og købmand Peter Eilschou. Sidstnævnte købte jorden øst for den nuværende havn, og her oprettede han hovedgården Marienlund.

En del af Marienlunds jorder blev senere solgt til mindre bøndergårde og landarbejderhuse, og blandt de gårde, der blev udstykket fra Marienlund, var tre større, nemlig Hedvigslund, Annasholm og Mosegård.

Det var den odenseanske bagermester Lauritz From, der byggede Hedvigslund i 1803 og opkaldte den efter sin hustru, Mette Hedevig Kellinghuusen. Odensebageren ejede gården frem til 1822, og i de år fik man somme tider fine gæster som kronprins Christian, der var guvernør over Fyn. Historikeren C.F. Wegener fortæller i sine erindringer, hvordan kronprinsen og kronprinsessen undertiden meldte sig til te hos hans grandonkel From på Hedvigslund. Det var øjensynligt gårdens ”yndige beliggenhed”, der fik det fine herskab til at tage turen ud ad Skibhusvej.

En senere ejer var F.L. Schmidt, som ejede gården 1838-53. Næste ejer var Lars Nielsen, som døde i 1872, hvorefter hans enke ejede gården frem til 1898, hvor sønnen, Jacob Nielsen, overtog den. Odense Havn købte i 1913 den trefløjede hovedbygning af Jacob Nielsen. Det skete af praktiske grunde. Byen drev allerede Sømosegård og de inddæmmede arealer ved Baagø Strand, men driften blev besværliggjort af, at mandskab og heste kom ”langvejs” fra. Med købet af Hedvigslund blev jordene samlet, og så kunne mandskabet belejligt bo på gården, hvor hestene også kunne opstaldes.

Det var byens markforvalter, som stod for dyrkningen af jorden, og han var åbenbart i bekneb for arbejdere. I hvert fald gik han til landdistriktets overlærer for at høre, om nogle skolebørn kunne få fri til at hjælpe med at tage kartofler op. Spørgsmålet blev besvaret med et rungende nej, men der dukkede alligevel 32 elever op, som så i stedet blev noteret i skolens forsømmelsesprotokol. Markforvalteren betalte dog lidt ekstra, så børnene kunne betale den bøde, de fik for at forsømme skolen, men sagen gjorde ikke noget godt for forholdet mellem Odense Kommune og Skt. Hans Landdistrikt.

I november 1917 indledte havnen forhandlinger med skibsreder A.P. Møller, der ønskede at leje og købe en del af Hedvigslunds jord. Skibsrederen havde i slutningen af 1. verdenskrig fået den tanke, at han ville etablere sit eget skibsværft ved Odense Kanal. Det kunne sikre ham en fast leverance af skibe. Hedvigslunds jorder blev overtaget, og en stor del blev brugt til det nye skibsværft og til arbejderboliger.

Hvis man vil læse mere om og se flere billeder fra området, finder man i Odensebogen 2014 et særligt billedtema om Marienlund og dens udstykning.