Kommandobunkeren

 

B0051977

Fyldt beskyttelsesrum i Kongens Have i april 1945 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Den nedlagte kommandobunker

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I slutningen af 1930’erne kom der på grund af den internationale spænding fokus på beredskab mod den moderne krigsførelses mulige følger – først og fremmest luftkrigen. Statens Civile Luftværn blev oprettet i 1938, og under krigen fik man også i Odense ved flere lejligheder en prøve på, hvad der kunne ske med massevis af bombefly i luften over Danmark – selv om Danmark jo slap let i forhold til mange andre lande.

Luftalarmer blev hverdagskost, og i løbet af krigen blev der bygget både bunkere og beskyttelsesrum til mange. Andre måtte nøjes med at gå i kælderen. Husvagter og fabriksluftværn blev kendte begreber, og kommunalt kom der øget fokus på ledelsen af beredskabet.

Befrielsen i 1945 betød ikke, at så kunne man bare slappe af. Den kolde krig og atomtruslen gjorde det snart endnu mere påkrævet at sikre civilbefolkningen i tilfælde af større krigsbegivenheder, og i Odense fortsatte man ligesom andre steder i landet med indretningen af talrige beskyttelsesrum, ikke mindst i større nybygninger.

I 1951 – midt under Koreakrigen – var modsætningerne mellem vestmagterne og landene bag jerntæppet blevet så intens, at man lokalt begyndte at lede efter plads til en kommandocentral, som nu skulle indrettes i en bunker. Den skulle med andre ord kunne bruges også under alvorlige angreb, og den skulle kunne sløres, så den ikke umiddelbart kunne angribes fra luften.

Blandt de steder, stadsingeniøren havde udpeget, foretrak civilforsvarskommissionen en placering umiddelbart nord for Kragsbjerggården, og efter at arealet var frigivet af Odense Kommune i forståelse med gårdens tidligere ejer, proprietær R.J. Wester (der stadig boede på stedet), kom der gang i byggeriet. I september 1954 var bunkeren klar til brug.

Arbejdet havde kostet omkring 200.000 kr. i 1954-priser, og ved indvielsen den 9. september udtalte administrationschef F. Schultz fra Civilforsvarsstyrelsen, at bunkeren var så sikker, at den kunne holde til alt – undtagen en fuldtræffer. Men han indrømmede samtidig, at den våbentekniske udvikling gik så hurtigt, at man ikke vidste, om det, man byggede i dag, ikke ville være forældet i morgen. Borgmester Werner og politimester Martensen-Larsen fik symbolsk overrakt nøglerne til bunkeren, som var bygget af staten, men skulle administreres af de lokale ledere af civilbeskyttelsen.

I de følgende årtier var bunkeren blandt andet i brug, når der var øvelse i det såkaldte totalforsvar, og da den kolde krig endelig ophørte med murens fald i 1989, blev det efterhånden klart, at anlægget ikke længere tjente det oprindelige formål på en hensigtsmæssig måde. Efter årtusindskiftet er det så taget ud af beredskabet, og bunkeren er nu indrettet til museum.