Kurvemagerhuset

 

b0011380

Fra et kongeligt besøg i Odense, formentlig i 1920’erne – kong Christian 10. og dronning Alexandrines bil passerer Kurvemagerhuset, Nørregade 15. I bilen ses også kronprins Frederik (Stadsarkivet).

 

 

Kurvemagerhuset

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Nørregade 15 var for et par år siden truet af nedrivning. Et baghus blev revet ned, men Kulturstyrelsen modsatte sig nedrivningen af det fredede forhus, som da også har en spændende historie tilbage til 15-1600-årene.

På facaden ud mod Nørregade er indmuret en lille tavle over indgangsdøren med Erik Hardenbergs og Anna Rønnows våben, formentlig fordi de engang ejede en bebyggelse på adressen.

Adelsmanden Erik Hardenberg (1534-1604) og hustruen, Anne Rønnow (1541-1609), var ikke hvem som helst. Hardenberg var medlem af rigsrådet og derudover en energisk, dygtig og byggelysten godsejer. Efter tidens skik havde han studeret i udlandet og lånt kongen mange penge til krigsførelse, men han befandt sig bedst hjemme på Fyn, hvor han blandt andet ejede Hagenskov og byggede den endnu eksisterende hovedbygning på Skovsbo ved Rynkeby. Men det var i Odense, han i 1561 blev gift med Anne Rønnow, og det var også her han døde.

Siden 1500-tallet er Nørregade 15 blevet ombygget med jævne mellemrum, men i 1801 købte kurvemager Wilhelm Lange huset. Der blev nu grundlagt en stærk kurvemagertradition på stedet. Gennem flere generationer var Nørregade 15 omdrejningspunkt for et af byens gamle og ansete håndværk, nemlig kurvemagerfaget. Kurvemagerslægten kom til Odense fra Sønderjylland sidst i 1700-tallet, og i 1798 åbnede man værksted på Klingenberg, men efter nogle få år flyttede man til Nørregade.

Kurvemagerfaget blev videreført på stedet gennem seks generationer. Børge Lindegård Knudsen, der omkring 1940 overtog kurvemagerhuset fra sin far, Peter, fortalte i et avisinterview fra 1941: ”Jeg har udstået min læretid hos min far, ligesom mine forgængere her også er udlært på det samme værksted, og jeg benytter den dag i dag flere slags værktøj, som også blev benyttet af min tipoldefar”. Én ting havde dog forandret sig. Nu var forretningen mest baseret på reparationer og bestillingsarbejde.

Det var en af kurvemagerens forgængere, Niels Henrik Lange, der i 1881 lod det fornyligt nedrevne baghus opføre af grundmur med skifertag. Det var her, der var indrettet værksted, lager og vaskehus. Derimod var det efterfølgeren, Peter Wilhelm Lange, som lod forhuset ombygge i 1884. Forhuset var nu indrettet med kvist til gaden, butik og beboelse.

Der skete ikke større forandringer de næste mange år, men den 21. februar 1945 fik huset nogle slemme skader. Det var den nat, Fyns Tidendes bygning på Fisketorvet blev ødelagt af tyskerhåndlangere. Børge Lindegaard Knudsen fortalte senere, at det ”var rædselsfuldt – og huset tog alvorlig skade. Men vi fik det sat i stand med de materialer, der var at få dengang”. Det var dog først i 1970’erne, at kurvemagerhuset rigtigt blev renoveret. Et arbejde, der skulle foregå i samarbejde med Nationalmuseet.

Kurvemagerhuset rager et stykke frem i gadelinjen – et typisk vidnesbyrd om, at de omkringliggende ejendomme er nyere og opført på et tidspunkt, hvor kommunen havde fået mulighed for at få respekteret en ny byggelinje på stedet.