Odense Højskolehjem

 

B0026396

Odense Højskolehjem, Dronningensgade 2 B, afbildet på et postkort fra 1930’erne med Fyns Forsamlingshus til venstre (Harald Lønborg fot., Stadsarkivet).

 

Her fødtes Højskoleforeningen

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I porten til Dronningensgade 2 B findes der en indskrift, som rummer ordene Odense Højskolehjem.

Sidst i 1800-tallet var der grøde i Odenses grundtvigske miljø, og der blev holdt et hav af arrangementer. En del af disse aktiviteter foregik på Odense Højskolehjem i Dronningensgade. Højskolehjemmet, der blev drevet af frøken Karen Jørgensen (1844-1924), var et pensionat, hvor unge mennesker, der boede midlertidigt i byen, kunne få kost og logi. Højskolehjemmet sørgede også for, at de tanker og toner, som folk f.eks. havde mødt på højskolerne, blev holdt ved lige.

Den ugifte værtinde, Karen Jørgensen, var født på Sydfyn, og hun flyttede i 1882 til Odense fra Askov Højskole, hvor hun havde været lærerinde i håndarbejde. I Odense åbnede hun den 1. november 1882 – på sin 38 års fødselsdag – et højskolehjem i en lille toværelses lejlighed i Søndergade 1. Der husede hun gæster på sin chaiselong, havde soldater på kost, og gode venner drak kaffe hos hende. Det var små forhold, og der gik blot nogle måneder, så rykkede hun højskolehjemmet til grosserer Christian Fabers ejendom, Thorsgade 3, der lå tæt på den sydfynske banegård.

Højskolehjemmet flyttede igen i april 1893 – og nu til en stor, nybygget ejendom, Dronningensgade 2 B. Bygningen var tegnet af Odensearkitekten Niels Peter Jensen, der også havde slået stregerne til valgmenighedskirken, der lå på den anden side af vejen. Karen Jørgensen ejede selv den nye ejendom, og det var hende, der havde ladet huset bygge. På facaden til den imponerende treetages bygning stod med stor skrift ordet Højskolehjem under et billede af Hejmdal, en figur fra den nordiske mytologi.

På højskolehjemmet sørgede Karen Jørgensen og hendes fire-seks tjenestepiger for, at pensionærerne havde det godt. Det var en broget flok, der kom på hjemmet. ”Vi var en del unge på højskolehjemmet, kontorgutter, unge mænd fra landet, der forberedte sig til artium [studentereksamen], en og anden ung lærer”, fortæller Martin Andersen Nexø i sine erindringer.

Højskolehjemmet og Karen Jørgensen var centrale dele af Odenses grundtvigske miljø. Pensionatet blev Karen Jørgensens livsgerning, men værtinden havde mange andre skibe i søen. Højskolehjemmet lagde blandt andet lokale til byens højskoleforening, da den blev dannet i 1896. Foreningens formål var ”på et folkeligt og kristeligt grundlag” at samle folk om foredrag, oplysning og diskussion, men også at give ungdommen et sted, hvor den kunne mødes. Hver søndag aften var der møde i salen, og i højskolehjemmets læsestue kunne medlemmerne komme og læse aviser eller en bog fra hjemmets eget bibliotek. Den omsorgsfulde værtinde hørte til gruppen af lokale grundtvigianere, der også var aktive i Dansk Kvindesamfunds lokalafdeling.

I 1918 blev der indrettet restauration i stueetagen, og sidst i 1960’erne blev der diskotek i Dronningensgade 2 B, under navnet To Be. Fra midten af 1970’erne har ejendommen igen rummet en spiserestaurant.