Odense Kaserne

 

b0024989

Soldatergymnastik 1911 – indkaldte fra 16. bataljon dyrker idræt i eksercerhuset ved kasernen på Sdr. Boulevard (Stadsarkivet).

 

Kasernen på Sdr. Boulevard

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Kort før jul 2017 blev flaget strøget på de tilbageværende rester af Odense Kaserne på Sdr. Boulevard og fanen ført til Skive Kaserne.

I århundreder blev de lokale militære styrker først og fremmest indkvarteret hos byens borgere. Byens første egentlige kaserne lå i en ombygget provstegård mellem Vor Frue Kirke og Odense Å og blev indrettet omkring 1720, men nybyggeriet til rytteriet gav ikke plads til de menige soldaters indkvartering. En ny privatejet kaserne til dragonerne blev bygget i Vindegade i 1840’erne, og fra 1859 blev der i stedet indkvarteret fodfolk i Provstegårdskasernen.

Danmarks bitre nederlag i krigen 1864 førte til mange ændringer i landets forsvar, og bystyret meldte sig straks på banen, da staten truede med at flytte den lokale garnison fra byen. Byrådets løfter til staten viste sig ikke helt at kunne holde, i hvert fald ikke med det samme, men i 1870 lykkedes det at komme igennem med opførelsen af et eksercerhus ved Heden (Sdr. Boulevard) – den senere ombyggede og stadig eksisterende gymnastiksal, der ligger lige ud til vejen syd for Soldaterhjemmet Dannevirke.

Netop i 1870’erne sang systemet med indkvartering hos borgerne på sidste vers, og for at sikre opretholdelsen af militær tilstedeværelse i byen gik byrådet i 1873 ind på at underskrive en kontrakt med staten. Heri forpligtede byen sig til både at bygge en ny rytterkaserne og en fodfolkskaserne. Der var rift om soldaterne, og staten spillede forskellige byer ud mod hinanden. En ny rytterkaserne stod dog klar ved Pjentedamsgade i 1878. Byen måtte også opføre et garnisonssygehus (Albanigade 1886), og tre år senere måtte byen igen gå til biddet og opføre en ny kaserne – denne gang fodfolkskasernen ved Sdr. Boulevard. Under byggeriet af denne kaserne blev man i øvrigt vidne til byens første murerstrejke, organiseret af den nystartede murerfagforening, som krævede timelønnen hævet fra 30 til 35 øre. Da det kom til stykket, måtte man nøjes med halvanden øre!

I marts 1891 mødte det første rekruthold på den nye kaserne, så ser man bort fra eksercerhuset, strækker militærets tilstedeværelse på Sdr. Boulevard sig fra 1891 og til 2016. Den 26. marts 1892 blev den sidste del af kasernen overdraget til militæret, og nu var der plads til overnatning for alle indkaldte soldater. I alt rummede kasernebygningerne ved Sdr. Boulevard plads til næsten 700 underkorporaler og menige – hvortil kom deres foresatte og i nogle tilfælde også disses familier – i alt omkring 8-900 personer.

Efter 1892 blev der ad flere omgange bygget til kasernekomplekset. I 1959 blev de kommunalt ejede bygninger overdraget til staten sammen med øvelsesarealet ved Højstrup. Vanskelighederne ved at få etableret en ny skydebane omkring Odense medvirkede i 1990’erne til, at en påbegyndt flytning af Sergentskolen til Odense strandede, og snart efter blev størstedelen af kasernekomplekset igen kommunalt og nu udnyttet til folkeskole m.m. Og nu synes forsvarets tilstedeværelse på Sdr. Boulevard uigenkaldeligt forbi.