Odenses Observatorium

 

B0022111

Munkebjergskolen set fra gården med observatoriet øverst oppe. Billedet er fra ca. 1950 (Stadsarkivet).

 

Odenses folke-observatorium

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I 1927 fik Odense et generøst tilbud fra pensioneret distriktslæge Maximilian Seligmann (1842–1929), Middelfart. Tilbuddet gjaldt hans astronomiske kikkert, som byen måtte overtage, hvis blot kikkerten med tiden kunne komme til ære og værdighed – det vil sige, at kommunen skulle påtage sig opførelsen af et observatorium på et egnet sted.

Middelfartlægen havde købt kikkerten i 1897, men den havde de sidste år ikke været benyttet. Før kommunen takkede ja til gaven, ville man dog gerne have sagkundskaben til at vurdere kikkertens tilstand, og navnlig om den kunne bruges til et større publikum. Hvis byen skulle bekoste etablering af et observatorium, måtte det ikke kun være beregnet på fagfolk. Flere eksperter udtalte sig rosende om kikkerten, og kommunen gik derfor videre med planerne om oprettelsen af et såkaldt folkeobservatorium.

Tidligere planer om et observatorium var ikke blevet realiseret, men nu gik man på udkig efter det sted, hvor kikkerten kunne opstilles. Der var mange forslag inde i billedet, og der foreligger tegninger med et observatorium både på Odense Tekniske Skole i Munke Mose, på Fyns Stiftsmuseum i Jernbanegade og på Restaurant Sorgenfri i Fruens Bøge. Der var imidlertid forskellige betænkeligheder – f.eks. lå Sorgenfri for afsides, når observationerne i sagens natur skulle foregå om aftenen og om natten. En tid var der også fokus på Jernbanegades Skole, så skolebørnene kunne få glæde af den nye indretning.

Alt imens man overvejede, hvor kikkerten skulle stå, døde lægen, og kommunen var nødsaget til at hente kikkerten, som ellers havde været installeret i en særlig kuppel i lægens ejendom i Middelfart. Men det tog sin tid, og familien var ved at blive lidt utålmodig. Der blev skrevet til kommunen flere gange og rykket.

De fleste var enige om, at observatoriet burde ligge i forbindelse med en skole, og løsningen blev fundet, da kommunen besluttede at opføre en helt ny skole i Munkebjergkvarteret. I december 1934 åbnede Odense Observatorium derfor på Munkebjergskolen, og man havde givet to lærere en særlig uddannelse, så de kunne tage sig af observatoriets drift. Kikkerten var på det tidspunkt en af Danmarks allerbedste, men det er den selvfølgelig ikke mere.

Med kommunal grundighed blev der lavet instrukser for de to lærere, der skulle stå for den daglige drift, og i bilagene til datidens byrådsforhandlinger kan man studere, hvordan man havde tænkt sig at drive stedet. Der skulle selvfølgelig være ordnede adgangsforhold, så man ikke benyttede adgangen til skolens trapper til andre aktiviteter, og der skulle tages vare på billetindtægter. Nogen overskudsforretning blev der dog aldrig tale om. I instrukserne indgik også detaljerede bestemmelser for pasning af kikkerten og vedligeholdelse af observatoriekuplen. For publikum gjaldt: Nok se, men ikke røre – det havde man jo personale til – og ”synligt berusede personer må ikke tilstedes adgang”.