Paarup Rådhus

 

B0063770

Da Paarup Rådhus blev indviet den 17. oktober 1957, var det endnu omgivet af åbne marker. På Saxovej i baggrunden til venstre var der opført nogle rækkehuse, men ellers lå rådhuset nærmest mutters alene. Nye veje og flere boligbyggerier var imidlertid undervejs (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Det nedrevne rådhus

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Omkring 2. verdenskrig var Paarup stadig stort set et landsogn. Endnu i 1960 boede der kun 3.182 mennesker i Paarup Kommune, og væksten havde ikke været prangende: 6 % på 10 år. Administrationen voksede – også på grund af stadig flere og mere krævende kommunale opgaver: I 1937 havde kommunen ansat en kommunekasserer, og omkring 1955 ansatte man eksempelvis en kommuneingeniør. Han kunne dog endnu deles med nabokommunen, Lumby. Men mange havde nu lyst til at bosætte sig uden for Odense, og drømmene om eget hus var mangfoldige.

Tilbage i 1946 havde sognerådet indset, at der skulle bruges mere plads til administrationen, og ved flere lejligheder gav drøftelser om byplanudviklingen i Odenseområdet sognerådet nye anelser om, at væksten snart kunne eksplodere. I 1955 besluttede sognerådet derfor at opføre en administrationsbygning, og i 1956 fik man en såkaldt materialebevilling fra Boligministeriet, så planerne kunne realiseres.

I efteråret 1956 var der licitation, og arbejdet blev igangsat i november samme år. Takket være en mild vinter og et godt tempo kunne man den 16. april 1957 hejse kransen over byggeriet. Rejsegildet blev fejret på traditionel vis med pølser, øl og cigarer og med taler af sognerådsformanden, gårdejer Johs. Rasmussen, Stegsted, arkitekten Vagn O. Kyed fra Odense og murermester Gunnar Nielsen, der takkede sognerådet, fordi man havde ladet kommunens egne håndværkere udføre arbejdet.

Den 17. oktober 1957 var bygningen klar til indvielse med ekspeditionslokale og plads til sygekassen i stueetagen og møderum og kontorer på 1. salen. Ved indvielsen oplyste sognerådsformanden, at de samlede udgifter til bygningen var 400.-500.000 kr., og med synlig stolthed fremhævede han, at opførelsen var sket, uden at man havde behøvet at låne noget. Der var nemlig 1 mill. kr. i kassen.

Et par år senere kom arkitekt Kyed også til at slå stregerne til alderdomshjemmet Solgården lige bag ved rådhuset, når man kom kørende ad Rugårdsvej. Det forsvandt for et par år siden, da der blev anlagt en ny parkeringsplads ved Tarup Center.

Men bortset fra, at Vagn O. Kyeds byggerier til Paarup Kommune nu er forsvundet, er hans aftryk i Odenseområdet stadig solide. Han var som ung kommet til Fyn, og efter at have stået i lære som tømrer kom han på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han afsluttede sin uddannelse her i 1930 og havde egen tegnestue i Odense fra 1932. Kyed er f.eks. arkitekten bag boligbebyggelsen Stovesberg på Hjallesevej, forretningsejendommen Skt. Knud på hjørnet af Vestergade og Mageløs, Fyens Stiftstidendes tidligere ejendom ud mod Gråbrødre Plads og 4. Maj Kollegiet ved Østerbæksvej.

Paarup Rådhus er nu væk. Bygningen kom kun til at fungere som egentligt rådhus i de første 12-13 år af sin levetid og fik herefter andre funktioner. I gamle dage blev 70 år regnet for støvets år. Så lang tid går der ikke nødvendigvis for nutidens bygninger.