Rikkesminde

 

32309

Fotografi af hovedbygningen på Rikkesminde i år 1900 – på trappen formentlig ejeren og hans familie (Odense Bys Museer).

 

Snart er kun minderne tilbage

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Et enigt byråd har besluttet, at udlængerne til den historiske gård Rikkesminde i Dalum kan rives ned. Proprietærgården har ellers på mange måder sat sit præg på Dalumkvarteret, der blandt andet har en række veje, der er opkaldt efter personer med tilknytning til Rikkesminde.

Den odenseanske købmand Georg Frederik Brodersen købte i 1817 noget jord nord for Faaborgvej af hovedgården Christiansdal (Dalum Kloster). Her lod han opføre et beskedent hus på ni fag, hvoraf fire var til beboelse og resten stald, foderlo og tørvehus.

Da købmanden gik fallit allerede 1820, blev jord og hus overtaget af kammerherre P.U.F. Benzon på Christiansdal, der dog hurtigt overlod ejendommen til sin ældste søn. De følgende år blev huset udvidet, og nye bygninger kom til. Det var også på den tid, at stedet kom til at hedde Rikkesminde, idet gården blev opkaldt efter kammerherre P.U.F. Benzons anden hustru, Frederikke Brüggemann.

I årene mellem 1824 og 1840 blev der bygget ved ejendommen, som blev til en firlænget gård. Rikkesminde blev i 1840 købt af Niels Clausen, hvis søn, Johan Clausen oplevede, hvordan en lynbrand i 1886 hærgede gården og lagde den øde. Det nye stuehus blev lagt frit og blev opført i grundmur med skifertag, mens sidebygningerne blev i grundmur med stråtag.

Det blev ikke sidste gang, at gården brændte. I maj 1916 var det avlsbygningerne, som blev flammernes offer. Branden opstod ironisk nok, da man var ved at fjerne det gamle stråtag, og et stykke ståltråd fra taget faldt ned og kortsluttede to elektriske ledninger. Odensepigen Kylle Topp fortæller i sin erindringsbog, Dengang i Odense, om, hvordan hun selv og en veninde løb derud fra Hannerupgårdsvej for at følge den spektakulære brand på nært hold: ”Dybt betaget stod vi to små piger, mellem hundreder af andre mennesker, og så den fine, gamle gård blive fortæret af flammerne. Hvad der gjorde allermest ondt at se, var de brændende duer, der flaksede rundt for kort efter at falde ned i bålet”.

Udbygningerne blev genopført af rødpudset grundmur med tegltag – de dannede to trelængede, sammenbyggede gårde, der var åbne ind mod hovedbygningen. Selve stuehuset brændte igen i 1947, dog kun delvis. Det blev genopført i nogenlunde samme form som før – og nu med moderne installationer.

På et tidligt tidspunkt fik gården også sit eget mejeri, og herfra kørte der mælkevogne til Odense. Mejeriet lukkede i 1941. En slægtning af familien Clausen solgte i 1907 Rikkesminde til H.P. Simonsen. Det var Simonsen, der kort efter begyndte at skære bidder af Rikkesmindes jord og sælge det til villagrunde. Det blev til prangende herskabsvillaer for odenseanere. Gennem de næste årtier blev nye arealer gang på gang udstykket. Til gengæld købte Simonsen jord fra gårde i Sanderum.

Når jorden blev udstykket, blev der også anlagt nye veje. De blev ofte opkaldt efter H.P. Simonsens familie, og da man løb tør for familienavne, begyndte Simonsen at bruge navne fra kongehuset.