Rødegård

 

B0053483

Kragsbjerggård åbnede officielt som vandrerhjem i marts 1958, men allerede i sommeren 1957 tog man imod de første gæster. Her ses bestyrer Dorvil med to gæster – en italiener og en etiopier (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

 

Rødegård bliver til Kragsbjerggård

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Kragsbjerggård dukker op i kilderne i 1600-tallet. Det er dog under navnet Rødegård, og derfor har vi også gadenavnet Rødegårdsvej. Gården lå på noget jord, der var ejet af Skt. Knuds Kloster, men som var lejet ud. Det var rådmand Jens Mule (1564-1633), en søn af den kendte Hans Mule, der lod gården bygge. Jens Mule var en driftig læge, men han drev også finansielle forretninger. Rødegård blev opført i 1629. I Odense lå der på hjørnet af Overgade og Nedergade en anden gård, der hed Rødegård, og derfor blev den nye gård også kaldt Rødegård uden for byen.

Efter Jens Mules død forblev gården nogle generationer i Mulernes eje. Fra sidst i 1600-tallet kom Rødegård i hænderne på forskellige af Odenses adelsslægter.

I 1746 overtog apoteker Johan Christopher von Westen, Løveapoteket, gården. Han byggede en helt ny gård, som fik navnet Kragsbjerg – opkaldt efter hans hustru, Karen Krags Holmsted. Det blev begyndelsen på en glorværdig periode, hvor der også blev opført en ny hovedbygning. Det blev sønnen Peter von Westen, der fra 1764 førte Kragsbjerggården videre, men den nye ejer – som 1779-83 var udgiver af denne avis – fik økonomiske kvaler, og så kom gården på tvangsauktion.

Kragsbjerggård skiftede ejere flere gange, før proprietæren og politikeren C.H. Hansen (1797-1868) i 1831 købte den. Gennem de 15 år han ejede Kragsbjerggård, lod han meget forandre, og han fik blandt andet opført det nuværende stuehus. Han var højlydt kritiker af datidens autoriteter og fik sit øgenavn, Vej-Hansen, da han råbte op om landets elendige veje. Efter en række gode år, hvor Vej-Hansen også drev tobaksfabrik og hørspinderi på Kragsbjerggård, fik han økonomiske problemer, og gården blev solgt.

Den ene ejer afløste de næste år den anden, og i 1948 købte Odense Kommune Kragsbjerggård. Jorden blev solgt til ejendomsaktieselskabet Kragsbjerg, som udstykkede det meste af jorden til villakvarterer.

I 1954 besluttede kommunen, at Kragsbjerggård skulle bruges til byens nye vandrerhjem. Det blev kongelig bygningsinspektør, arkitekt Knud Lehn Petersen, der fik overbevist myndighederne om, at den gamle gårds ramme kunne genanvendes, men der var næsten tale om en genopførelse af Kragsbjerggård.

I juli 1957 blev gården taget i brug som vandrerhjem, men det blev først officielt indviet den 30. marts 1958. Der var sengepladsser til 100 personer, og de fleste senge var på sovesale. Antallet af sengepladser blev løbende udvidet, så der i midten af 1980’erne var 230 pladser. Mange af gæsterne var sportsfolk, og derfor lå højsæsonen ikke nødvendigvis i sommermånederne. De seneste årtier er gæsterne blevet mere krævende, og efter en modernisering i 1990’erne var det slut med at stuve folk sammen på sovesale.