Rytterkassernen

 

15690

Dragoner opstillet til fotografering uden for en af rytterkasernens bygninger i 1891, sikkert i forbindelse med en fastelavnsfest (Odense Bys Museer).

 

Julelegen om rytterkasernen

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Efter det forsmædelige nederlag i 1864 skulle Odense på ny være garnisonsby. Staten gik på dette tidspunkt benhårdt efter at spille provinsbyerne ud mod hinanden, for hvis de ville have bataljoner eller regimenter i byerne, måtte de deltage i konkurrencen om at bygge velegnede kasernefaciliteter. Ikke så let en sag for byrådet – for samtidig betød overnatningsmuligheder på nye kaserner jo, at borgerne ikke længere kunne tjene penge på at have soldaterne indkvarteret.

Odense Byråd stillede sig dog med det samme velvilligt – under alle omstændigheder ville en eller flere kaserner i byen jo være til gavn for omsætningen i byens erhvervsliv, og ministeriet besluttede derfor i 1867, at Odense skulle være hjemsted for både fodfolk og ryttere.

Da dragonerne i 16. bataljon samme år kom til Odense, var der endnu ikke bygget noget nyt hjemsted til dem, og først i 1870 kom det første, lidt pauvre resultat: Bygningen af et ridehus ved Heden (nu Sdr. Boulevard) – den stadig bevarede gymnastiksal.

Dragonerne blev snart utålmodige, for deres daglige virke var spredt på mange adresser i byen, men i 1873 faldt en aftale endelig på plads, hvorefter byen skulle bygge både en ny rytterkaserne og en fodfolkskaserne. Nogle byrådsmedlemmer protesterede ganske vist, da staten ikke ville indskrive i loven, at soldaterne skulle blive i Odense.

Men i januar 1878 kunne den nyopførte rytterkaserne mellem Ridehusgade, Østergade, Pjentedamsgade og Ryttergade tages i brug, og flere bygninger kom til i 1880. 12 år senere var en fodfolkskaserne klar ved Sdr. Boulevard. Dragonerne satte deres umiskendelige præg på bybilledet, og byens beslagsmede fik nok at lave. For et par menneskealdre siden huskede ældre odenseanere endnu de hjulbenede dragoner i deres flotte lyseblå uniformer, når de eksempelvis om søndagen hentede middagen hos en lokal bager og kom gående tilbage til kasernen to og to under en korporals kommando med store bradepander imellem sig.

Men i 1911 var det slut. Dragonerne flyttede. Pludselig stod bygningerne tomme. Heldigvis stod Thomas B. Thrige klar i kulissen til at købe kasernen af kommunen. Han manglede bygninger til sin spæde bilfabrikation og overtog kasernen den 1. juli 1913. Året efter var produktionen i de nye lokaler i gang. Der var nu indrettet værksteder og montagehaller i de tidligere stalde og ridehuset, mens hovedbygningen langs Østergade blev brugt til kontorer og boliger for direktøren og en række af fabrikkens funktionærer.

I årene mellem de to verdenskrige blev der produceret biler, lastvogne, busser og jernbanemotorvogne på rytterkasernen. Efter 2. verdenskrig sygnede De forenede Automobilfabrikkers produktion hen, men virksomheder med tilknytning til autobranchen var i mange år fortsat på stedet.