Christen Kolds højskole

Elever fra Dalum Højskjole 1864
Elever fra Dalum Højskole samlet til fælles fotografering i 1864. Christen Kold ses yderst til højre med bowlerhat, mens Kolds ungdomsven Jens Lassen Knudsen ses siddende (Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Arkiv).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Højskole- og skolepioneren Christen Kold spankulerede i midten af 1860’erne rundt på en bar pløjemark ved Hjallese og spekulerede over, om det var her, han skulle bygge sin nye højskole. Han drev allerede en højskole på Hindsholm, men pladsen var blevet for trang, og derfor ville han bygge nyt.

I 1862 rykkede Kold til Odense, også selv om han egentlig ikke brød sig om byen og byboerne. På Hjallese Mark opførte han sin højskole, der pudsigt nok fik navnet Dalum Højskole, måske fordi Dalum var bedre kendt end Hjallese. Pengene til byggeriet blev skaffet gennem kaution og frivillige bidrag fra Kolds gamle venner og gode fynboer, der drømte om en markant højskole midt på Fyn.

Christen Kold

Christen Kold (1816-1870) var for mange en mytisk figur i dansk skolehistorie (Dalum-Hjallese Lokalhistorisk Arkiv).

Gennem 1860’erne var Dalum Højskole et markant indslag i uddannelsen og oplysningen af den danske bondestand. Skolen var en succes lige fra begyndelsen. Allerede det første år meldte der sig 65 elever, og tallet steg støt. Eleverne kom fra hele landet for at blive inspireret af Kolds tanker. Det fik dog en brat afslutning, da Kold pludselig døde i 1870, blot 54 år gammel. Hans grav er endnu ved Dalum Kirke, som dengang også var sognekirke for Hjallese.

Kolds 26-årige enke sad i 1870 uforberedt tilbage med to småpiger og som ejer af en højskole, der havde været meget tæt knyttet til hendes ægtefælles person. I den situation blev Kolds svoger, sønderjyden J.P. Lebæk, og Kolds søster hentet ind som nyt forstanderpar, og de fik senere overdraget nøglerne til skolen. Svogeren havde selv virket som lærer på skolen, men han fik det ikke let, og skolen endte i en lang dødskamp, hvor mange krumspring blev prøvet.

Marie Kold Lebæk var sjælen i skolearbejdet, og hun fik omdannet stedet til højskole for unge piger. Men det hele gik i skuddermudder, og i 1883 var det slut. Dalum Højskole drejede nøglen om og blev nu udelukkende drevet som landbrug. En af forklaringerne på nedturen var, at Estrups Højre-regering betragtede mange højskoler som ”udklækningsanstalter” for oppositionens politikere. Derfor blev statstilskuddene skåret ned i begyndelsen af 1880’erne.

Dalum Højskole
Christen Kold oprettede i 1862 Dalum Højskole, der her et set fra sydvest. Den høje bygning til venstre var indrettet med skolestue og sovesal, mens forstanderbolig og køkken var i bygningen, der lå vinkelret på. Resten var landbrugsbygninger. Skolens bygninger brændte i 1924 (gengivet efter Dalum Landbrugsskoles jubilæumsbog, 1936).

Højskolens nedlukning og de gabende tomme bygninger skar i mange Venstrefolks og grundtvigianeres hjerte. Det var et politisk og ideologisk nederlag, som der måtte rettes op på, og tanken om at puste nyt liv i skolen dukkede snart op. Det blev ikke mindst valgmenighedspræsten i Sdr. Nærå, Frederik Nygaard, der satte skub i tanken om at genåbne højskolen. Nygaard, der var en gammel bekendt af Kold, brugte sine forbindelser i det grundtvigianske miljø.

Det skulle dog ske i ændret skikkelse, idet bygningerne skulle bruges til landbrugsskole i stedet for højskole. Det skuffede sikkert nogle grundtvigianere, at højskolen blev lavet til landbrugsskole, der først og fremmest havde fokus på de faglige kundskaber. Men Dalum Landbrugsskole kom til verden den 5. juli 1886.