Cykelbanen i Fruens Bøge

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Cykelbanen i Fruens Bøge fotograferet omkring århundredskiftet. På langsiden ses tilskuertribunen, mens dommertribunen ses i inderkredsen. Bemærk de mange tilskuere, der er samlet til cykelløb (Stadsarkivet).

Vejret var hele dagen faretruende og koldt. Det skræmte sikkert nogle tilskuere væk, men alligevel mødte tilskuerne talrigt frem, da Fyns Cykle-Union den 28. maj 1894 afholdt det første store løb på den nye cykelbane ved Fruens Bøge. De, der var mødt frem, fulgte løbene med den største interesse, og rytterne blev mødt af livlige tilråb.

Cykelunionen havde tidligere afholdt forskellige løb på en grusbane ved det nuværende Ansgar Anlæg, men forholdene var meget dårlige, hvorfor klubben gik på udkig efter noget bedre. Først forsøgte unionen at købe et stykke jord ved Ansgar Anlæg, men byrådet satte sig imod. Blikket blev så rettet mod lystskoven Fruens Bøge, der i forvejen var et populært udflugtsmål. Der blev forhandlet med sognepræsten i Dalum om køb af noget jord, men sagen gik i hårdknude, og i stedet købte cykelunionen et stykke jord over for jernbanestationen i Fruens Bøge.

Den første bane ved lystskoven var en spartansk jordbane, men pressen skrev alligevel, at banen var fortrinlig, og løbene blev overværet af 2.000 tilskuere. Politimesteren havde egentlig modsat sig, at der var totalisator i forbindelse med løbene, men det accepterede cykelklubben ikke og klagede til de højere myndigheder – og så fik klubben lov at have totalisator.

Fem cykelryttere med løbsstarter på cykelbanen i Fruens Bøge. Cykelsporten var omkring århundredskiftet uhyre populær. Allerede i 1898 måtte cykelbanen udvides med flere tilskuerpladser. Rytterne kørte ofte i noget, der lignede deres hverdagstøj, men i 1897 blev rytterne under konkurrence bedt om at bruge en bestemt klubdragt (E. Biering fot., Odense Bys Museer).

Cykelbanen blev bygget af den lokale tømrermester R. Nielsen og blev finansieret ved salg af aktiebreve à 25 kr. og et rentefrit lån. Jordbanen var indrettet, så den nemt kunne cementeres, og det skete i maj 1895. Der blev også opført nye bygninger til totalisator, restauration m.m. Cykelbanen i Fruens Bøge kunne nu måle sig med de bedste.

I Odense stod pinsedagene traditionelt i skovturenes tegn. Mange folk kom kørende, sejlede eller gående til Fruens Bøge, og den medbragte madkurvs indhold blev nydt i skyggen af træerne eller på engen – og måske var der også tid til at se cykelløb.

I pinsen 1896 havde over 3.000 mennesker fundet vej til cykelbanen. Folk drak øl, som om de allerede havde vundet i totalisatoren. Kl. 16.15 begyndte løbene. Hidtil havde fynboerne fået baghjul af københavnerne, men nu fik Fyn oprejsning. Afslutningsløbet blev let vundet af Thorvald Ellegaard. Sejren blev modtaget med vild lokalpatriotisk begejstring. De henrykte tilskuere bar Ellegaard i ”guldstol”.

Cykelrytterne er klar til at blive sendt af sted, ca. 1905. I maj 1894 åbnede cykelbanen ved Fruens Bøge. Det begyndte med en træbane, men den blev snart afløst af en cementbane (M.P. Mikkelsen fot., Stubberup Sogns Lokalhistoriske Arkiv).

I begyndelsen af 1900-tallet var Thorvald Ellegaard Danmarks mest succesrige idrætsmand, og hans succes smittede af på cykelbanen i Fruens Bøge. Flere talentfulde cykelryttere kom fra Odense, og byen havde i 1905 flere professionelle ryttere end f.eks. København. Men udlandet trak i Ellegaard, og der blev længere mellem besøgene på banen i Fruens Bøge. Cykelbanen mistede sin største attraktion, og publikum begyndte at svigte. Banens dage var efterhånden talte. Den 28. august 1910 blev det allersidste løb kørt.

Thorvald Ellegaard kørte som en drøm. Folk jublede og klappede. For en stund var banens gamle ånd vakt til live. Cykelbanen blev kort efter revet ned, og grunden blev udstykket til villagrunde. En epoke i den fynske cykelsport var forbi.