Cykelklubber og baneløb

Klar, parat, start. Løb på Fruens Bøge bliver skudt i gang (Andrea Gomard fot., Odense Bys Museer).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

De tidlige cykelklubber havde mange pudsige lovbestemmelser. F.eks. måtte et medlem ikke ”under kørslen aftage huen, men skal hilse ved at føre hånden til huen”. En overtrædelse af denne paragraf blev straffet med en bøde, og bødepengene blev senere brugt til fornøjelser. At dømme efter de mange frokoster, middage, puncheboller og forfriskninger, klubberne spenderede på medlemmerne, blev der betalt mange bøder.

Der kom også cykelvæddeløb på programmet. Det første banevæddeløb i provinsen blev kørt i august 1886 i en skov ved Svendborg, og snart efter blev den slags almindeligt i næsten alle cykelklubber. Fyens Cykle Union afholdt hvert år både 3 og 6 miles landevejsløb samt ”udholdenhedsløb”, hvor deltagerne sled for 6, 12 og 24 timers medaljerne.

Enhver større købstad med respekt for sig selv fik en primitiv cykelbane. I 1887 afholdtes det første baneløb i Odense på markedspladsen (det nuværende Ansgar Anlæg). Banen var lavet af grus, og ved siderne var der gravet huller, for at regnvandet kunne sive væk. Utilfredsheden med cykelbanen på markedspladsen var dog stor. Den var hullet og ujævn, og i 1894 åbnede en ny cykelbane over for jernbanestation i Fruens Bøge.

”Cykelryttere” samlet på cykelbanen i Fruens Bøge i 1907 (Stadsarkivet).

Der blev stadig kørt landevejsløb, men de stod nu i en periode helt og aldeles i baneløbenes skygge. Et par fynske ryttere angreb 24-timers rekorden, og disse rekordforsøg interesserede snart langt mere end de største landevejsløb. Det er kendetegnende for 1890’erne, at der skete en specialisering af cykelrytterne; de var enten baneryttere eller landevejsryttere.

Med flytningen til den nye cykelbane blev konkurrencemomentet for alvor fremtrædende i FCUs aktiviteter. De årlige løb i pinsedagene var en publikumsmagnet og fik også stor opmærksomhed i den lokale presse. Cykelsporten blev efterhånden mere tilskuerorienteret, hvor den tidligere var meget deltager- og klubcentreret. Man satsede på et betalende publikum.

Spændingsmomentet fik en stadig vigtigere rolle. Allerede i 1893 fik Fyens Cykle Union indført totalisatorspil efter forbillede fra banen i Ordrup. Konkurrencerne foregik, så publikum fik mest mulig “valuta” for pengene. Derfor kom bl.a. tandemløb og motorpacede løb i høj kurs, da det gav ekstra fart og mere spænding – navnlig hvis uheldet var ude. Det første motorpacede løb på banen i Fruens Bøge blev kørt i 1904, og her vandt Odense-rytteren Rasmus J. Rasmussen, der også blev kaldt Fremad Expres efter sin fars skoforretning. I de følgende år specialiserede han sig i motorpace. I 1906 lejede han således for egne midler cykelbanen i Fruens Bøge for en dag. Her lykkedes det ham at sætte dansk rekord på 100 kilometer med motorpace i tiden 2 timer 26 minutter.

I løbet af 1890’erne skete der langsomt en ændring af FCUs medlemssammensætning. Cykelsporten var ikke længere forbeholdt en lille eksklusiv kreds, og klubbens medlemmer blev i stigende grad rekrutteret fra bredere sociale lag – dvs. håndværkssvende og andre fra den lavere middelklasse. Derimod blev bestyrelsen fortsat domineret af folk fra handels- og finansborgerskabet og fra servicesektoren.