De vidste ikke, hvad de gjorde

B0007554d

Jordarbejde ved Nonnebakken ca. 1909. Folk fra Hans Jørgensen og Søn er i fuld gang med at grave den gamle vikingeborg Nonnebakken væk (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

På det ældste kendte bykort fra 1593 ses tydeligt en ringvold med to udgange beliggende ved vejen til Hunderup. Teksten på kortet oplyser, at stedet kaldes Nonneborg, og resterne af voldanlægget ses på kort helt op til omkring år 1800. På et udskiftningskort fra denne tid er betegnelsen Nonnebjerg, og her er der tilføjet ”til fylding”. Jorden fra voldanlægget blev altså allerede dengang brugt til opfyldning. Da man i 1775 gravede på stedet, fandt man blandt andet en stor sølvring, som i avisen blev omtalt som ”levninger fra hedenskabet, og måske Odins eget armbånd, da man ved, han byggede Odense og der holdt hof”.

Skriftlige middelalderkilder fortæller, at der i 1100-tallet havde været nonnekloster på stedet, hvad navnet jo også vidner om, mens der ikke var skriftlige kilder, der kunne fortælle om borgens historie. I 1775 stod det dog klart, at der formentlig havde været en fæstning på stedet.

Da den fynske biskop C.T. Engelstoft i slutningen af 1800-tallet udgav en byhistorie, kaldte han Nonnebjerget for ”et med kunst forhøjet og befæstet sted”, men kunne ellers ikke fortælle mere om borgens historie.

Det var således situationen, da byrådet i 1906 besluttede at købe Munke Mølles gamle bygninger for enden af Munkemøllestræde, fordi virksomheden året forinden var flyttet til nye bygninger ved havnen.

Med købet af Munke Mølle blev flere formål opfyldt. Dels havde byrådet besluttet at anlægge et kommunalt elektricitetsværk – det åbnede i november 1908 – og dels var det mildt sagt noget skidt at have møllens gamle malekarm (også kaldet Bagåen) liggende uden nogen væsentlig vandgennemstrømning. Det gjorde nemlig bundfældninger med ildelugtende gæringsprocesser uundgåelige.

Der var samtidig stærkt brug for samlekloakker langs åen, så kloakvandet fra de stadig flere indbyggere og de nymodens wc’er ikke skulle løbe ud i åen. Endelig var den nu overflødige malekarm velegnet, når gangstien Filosofgangen skulle ændres til en egentlig vej, der kunne aflaste Vestergade. Den nye vej kunne endda bruges til at lægge kloakrør i.

Men der skulle bruges meget store mængder jordfyld – både til malekarmen og ved elektricitetsværket – og i efteråret 1908 besluttede byrådet derfor, at man kunne anvende omkring 8.000 kubikmeter jord fra Nonnebakken til formålet. Den enstemmige beslutning hang sammen med, at ingen havde nogen anelse om, hvad der engang havde været på stedet.

Trelleborg ved Slagelse blev den først udgravede danske ringborg fra vikingetiden. Det foregik i mellemkrigstiden. Og først i 1947 gjorde en amatør opmærksom på, at Nonnebakken måske rummede rester af en ringborg af Trelleborgtypen, hvad senere arkæologiske undersøgelser har bekræftet. Interessen for den slags vikingeborge er vokset sammen med turismen, men de gode byrådsmedlemmer behøver ikke vende sig i graven, for de vidste ikke, hvad de gjorde, da de gav tilladelsen til afgravningen.