Den første kvindelige præst

Edith Brenneche-Petersen fotograferet ved Skt. Knuds Kirke
Biskop Hans Øllgaard ordinerede de første kvindelige præster i Danmark den 28. april 1948. Begivenheden fandt sted i Skt. Knuds Kirke. Navnene på de kvindelige præster var Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen. Her ses Edith Brenneche-Petersen i gården mellem Skt. Knuds Kloster og Skt. Knuds Kirke efter ceremonien (Arne Bloch fot., Stadsarkivet).
Kaldskapellan Edith Marie Brenneche Petersen blev den 23. september 1951 indsat som præst ved Fredens Kirke af stiftsprovst Aastrup. De ses her uden for kirken (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Blandt de kvinder, der nu får en mindetavle på Odense Rådhus, er præsten Edith Brenneche Petersen, som i 1948 var en af de tre kvinder, der med præstevielsen i Odense Domkirke fik adgang til embeder i folkekirken. Hun blev med det samme ansat som hjælpepræst i Nr. Aaby-Indslev på Vestfyn, og i 1951 blev hun kaldskapellan (hjælpepræst) ved Fredens Kirke, der dermed blev den første bykirke med kvindelig præst. Det var endnu en bitter pille at sluge for Indre Mission, der i protest trak deres missionær tilbage fra sognet – helt i overensstemmelse med den linje, Indre Missions bestyrelse havde lagt i 1948: ”Gå ikke i kirke hos hende, gå ikke til alters, brug hende ikke til kirkelige handlinger. De er udgået fra os, men de er ikke af os”.

Både i Nr. Aaby og i Fredens Sogn faldt Edith Brenneche Petersen hurtigt til, og hun nød stor popularitet blandt mange af sognebørnene. Da en journalist spurgte hende, hvorvidt menigheden i Fredens Sogn havde vist uvilje mod en kvindelig præst, lød svaret: ”Slet ikke. De har jo også valgt mig. Hvor jeg kommer, bliver jeg modtaget som præsten, og jeg har ingen steder sporet nogen afvisende holdning”.

Selv sagde Brenneche Petersen, at hun stod uden for de kirkelige retninger og blot ønskede at være præst for alle, som ville høre på hende. Da hun blev spurgt om, hvorvidt der var forskel på kvindelige og mandlige præster, lød svaret da også: ”Egentlig ikke … Nej den forskel, der måtte være mellem præster, var af en helt anden slags. Det var noget personligt”.

Biskop Hans Øllgaard med de tre første kvindelige præster: Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen.
Biskop Hans Øllgaard ordinerede de første kvindelige præster i Danmark i april 1948. Begivenheden fandt sted i Skt. Knuds Kirke. Fra venstre ses Hans Øllgaard, Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen. (Stadarkivet).

Hun kæmpede en tid for oprettelsen af et nyt sogn i det nordøstlige Odense. Fredens Sogns østlige del voksede med lynets hast. Blandt andet opførte Odense Social-Filantropiske Boligselskab nye boliger ved Risingsvej og Femkanten, og Brenneche Petersen fik til opgave at tage sig af disse sognebørn. I kvarteret lå også sognets nye skole, Risingskolen, som Fredens Kirke en tid brugte til ”gudstjenester” og møder.

Den første gudstjeneste på Risingskolen blev holdt søndag den 15. marts 1953 og havde biskop Øllgaard som prædikant. Det foregik i skolens tegnesal, men den var ikke indviet som kirke, så der var hverken altergang eller dåb, men kun tekstlæsning, sang og prædiken. Der var ingen prædikestol, og derfor stod præsten på gulvet bag alterbordet. Ved høst-, jule- og påskegudstjenester blev skolen pyntet op. Det var præsterne ved Fredens Kirke og kirken i Ejby, der på skift holdt gudstjenesterne.

En lang tid levede tanken om en ny kirke med egen menighed i Risingkvarteret – og om en sogneudskillelse. Planerne var så langt fremme, at arkitekt Knud Brücker slog stregerne til et kirkebyggeri. Men de store drømme blev aldrig til noget, og Edith Brenneche Petersen fik ikke ”sin” kirke. I 1959 kom hun ud for en trafikulykke, som hun aldrig kom sig helt over, og som gjorde, at hun måtte stoppe som præst. Hun døde i 1973.