Den herskende mode for feltmadrasser

Tyskerpige i Kongens Have efter klipning

Odense Stadsarkiv modtog for nogle år siden et fotoalbum, der indeholdt dette foto af en tyskerpige, der går grædende rundt i Kongens Have efter at være overfaldet og klippet. Billedet er hverken skrapt eller særlig godt, men det viser en situation, som meget sjældent blev fotograferet (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

I august 1943 gik odenseanerne på gaden i det, som er blevet døbt augustopgøret. Blandt dem, der mærkede de nye tider, var de såkaldte feltmadrasser – altså danske kvinder, der var kæreste med tyske soldater. Modstandsbevægelsen var allerede tidligere begyndt at hænge tyskerpigerne ud, men forfølgelsen af kvinderne nåede nye højder under augustoprøret.

Gennem et par uger var odenseanerne vidne til flere klipninger af tyskerpiger. Alene den 18. august blev mindst seks kvinder enten afklædt på gaden og påsmurt hagekors eller fik deres frisure ordnet efter den ”herskende mode for feltmadrasser”, som det hed i det illegale kommunistiske blad Trods Alt. Bladet havde i månederne op til augustoprøret bragt lister over tyskerpiger, og nu var det bare om at gå i gang.

I bogen ”Hektiske augustdage” fra 1946 fortæller Carlo V. Hansen blandt andet om, hvordan en bagerekspedient blev klippet på Sdr. Boulevard. Det var en ”feltmadras, man ville have fat i, og bevæbnet med en stor saks sprang mændene ind i ejendommen … Efter fem minutters forløb kom mændene tilbage med en grædende ung pige imellem sig, der strittede imod af al kraft. Hun var kun iført underkjole, og da hendes buttede skikkelse kom helt frem i lyset, så man, at hun var pilskaldet.

Bifaldet slog sammen om ”frisørerne”, der stolt fremviste deres værk, men det var dog tydeligt, at situationens chokerende ynkelighed gjorde sit indtryk på mange af de forsamlede mennesker.

Men man ville have hende helt ud på gaden for bedre at kunne se hende, hvorfor hun blev skubbet ned af den tre trin høje stentrappe.

Nu kom hun til at løbe spidsrod mellem de nærmest stående tilskuere, der også ville give deres besyv med og derfor i løbet af et øjeblik flåede alt tøjet af hende og daskede hende på forskellige udstående steder af de bare deller, men omsider reddede den ulykkelige kvinde sig dog op på trappen igen, hvor hun fortvivlet hamrede på døren for at komme ind, da den i mellemtiden var blevet låst igen.

Her måtte hun stå til skue i Evakostume i flere minutter, kun skærmet af en kjolerest, og ellers splitternøgen, til folks store moro. Men endelig forbarmede man sig over pigebarnet og slap hende ind”.

Flere tyskerpiger blev overfaldet af en større gruppe – fortrinsvis unge – mennesker, der trængte ind i pigernes lejligheder, hvor de blev klippet, fik revet deres tøj i stykker, blev hånet og spyttet på. Det gik ofte meget voldsomt for sig, og en af kvinderne forsvarede sig endog med en brødkniv.

En af de klippede var køkkenpigen Gerda J. Hun meldte senere arbejdsmand Anton Stanislav Biernat til tyskerne for at have afklædt hende og klippet hende skaldet – og hun deltog i hans anholdelse. Biernat blev sendt til Horserød og kom herfra i koncentrationslejr. Det kostede hende efter krigen fire års fængsel og ”tab af almen tillid for bestandig”, hvilket betød, at hun blandt andet mistede sin stemmeret.