Den velsmurte madpakke – fortidens fastfood

Smørrebrødsvogn 1954 på Klingenberg
Efterårssolen skinnede i oktober 1954 over Klingenberg og smørrebrødsvognen. Der holdt tidligere smørrebrødsvogne flere steder i byen – ved hjørnet Asylgade og Graverne, på hjørnet af Skibhusvej og Kochsgade, på Albani Torv, ved banegården, ved Gartnerens Salgsforening, ved Toldkammeret, på Bredstedgades nordlige fortov, ved Nørrebro rundkørsel og altså ved Klingenberg (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Forleden fejrede den klassiske pølsevogn sin 100-års fødselsdag i Danmark. Det fik Anne og Keld Rasmussen til at mindes smørrebrødsvognene, der engang var en del af gadebilledet.

De første smørrebrødsvogne kom på gaden i 1920 – altså kort før pølsevognen kom til Danmark. Det var på Frederiksberg, at en smørrebrødsbutik fik kommunal tilladelse til at forhandle smørrebrød fra bestemte stadepladser.

Det finere danske smørrebrød dukkede op sidst i 1800-tallet. Danskerne havde ganske vist spist rugbrød med fedt eller smør i århundreder, men da isskabet – en forløber for køleskabet – dukkede op, blev det muligt at lave rugbrødsmadder med andet end røget pølse og saltet kød. De første smørrebrødsforretninger dukkede hurtigt op, og der viste sig at være efterspørgsel efter deres produkter.

Mens pølsevognene hurtigt spredte sig fra København til resten af landet, gik det mere trægt med smørrebrødsvognene. Odense Byråd modtog ganske vist en ansøgning om smørrebrødsvogne allerede i 1927, men byrådet sagde nej og fortsatte i samme rille ved flere nye ansøgninger frem til 1939. Begrundelsen var typisk, at man ikke kunne finde egnede stadepladser til vognene.

I 1946 afslog Teknisk Udvalg endnu en gang en ansøgning af ”færdselsmæssige og æstetiske grunde”, som det hed. Pudsigt nok havde politimesteren, der både havde myndighed over trafikken og var formand for sundhedskommissionen, ellers anbefalet ansøgningen.

For lokalpolitikerne var der åbenbart ingen tvivl. Smørrebrødsvognene ville skabe trafikalt kaos. Måske tvivlede man også på behovet, og mange gik eller cyklede da også stadig i en lang middagspause hjem fra arbejdspladsen for at spise.

På Østre Stationsvej overfor banegården – tæt ved Kongens Have og Fyens Stiftstidendes nuværende hovedsæde – stod tidligere en af byens små smørrebrødsvogne. Her kunne folk købe en madpakke på vej til arbejdet – og således slippe for at smøre den selv. Smørrebrødsvogne ved banegården var den, der overlevede længst. Den blev i 1995 kørt på museum (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Men diskussionerne fortsatte. Folk kunne jo se vognene i andre byer. Pauserne blev kortere og afstandene mellem hjem og arbejdsplads større, og i 1947 trillede den første smørrebrødsvogn fra E. Andersen ud i Odenses centrum. Den rullende smørrebrødsbutik holdt åbent tidligt om morgenen, så folk kunne snuppe en frisksmurt madpakke på vej til arbejde, og om aftenen, når butikkerne havde lukket.

Den første smørrebrødsvogn stod ved Asylgade og Graverne, men den fik i de kommende år følgeskab af flere smørrebrødsvogne, der enten blev drevet af Odense Smørrebrød, der havde hovedsæde i Ryttergade, eller Fynsk Smørrebrød I/S, der kom på gaden fra 1949. Gennem årene flyttede vognene lidt rundt i takt med, at byen udviklede sig.

Efter nogle gyldne årtier begyndte udviklingen at vende. Odenseanerne fik andre alternativer til den hurtige frokost. Der blev færre smørrebrødsvogne i gadebilledet, og i 1995 lukkede Odenses sidste smørrebrødsvogn. Smørrebrødsboden over for Odense Banegård havde været en institution i bybilledet i årtier, men nu blev nøglen drejet om. Konkurrencen fra fastfood var blevet for voldsom, og ejerparret Johannes og Konny Kofoed Dam opgav kampen. De fortalte om historien helt tilbage fra 1947, og parret havde igennem de sidste 26 år drevet Odense Smørrebrødsforretning med base i Ryttergade.

Madvognen skulle sælges gennem Gul og Gratis, men inden det kom så vidt, meldte Odense Bys Museer sig på banen, så vognen endte med at komme på museum.