Det private retsopgør mod bilforhandleren

Direktør Viggo Fehrs villa i Odense blev den 17. januar 1946 bombesprængt Billedet viser hullet i garagen. Politiet konkluderede hurtigt, at den person, der havde anbragt bomben, ikke må have haft stor kendskab til den virkning. Den lavede næsten ingen skade på garagen og Viggo Fehrs villa, mens flere af de omkringliggende huse fik ødelagt vinduer og døre af lufttrykket (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Kalenderen viste 17. januar 1946, og klokken var godt 22, da der i Hunderupkvarteret pludselig hørtes en voldsom eksplosion. Husene rystede, og en del villaer på Bødtchersvej fik vinduerne blæst ind. En røgsøjle steg umiddelbart efter til vejrs ved Læssøegade 198.

Politiet konstaterede, at eksplosionen skyldtes en bombe, der havde været anbragt ved ejendommens garage, idet der var sprængt hul i garagemuren. Husets ejer, Viggo Fehr, var dog bortrejst, og ingen var kommet noget til.

Da direktør Viggo Fehrs villa i Odense blev bombesprængt den 17. januar 1946, skete der ikke kun skader på direktørens garage, flere af de omkringliggende villaer fik skader på vinduer og døre. Her er stud.techn. Regnar Sommer ved at tætne sine vinduer med et uldtæppe (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

De fleste havde en klar formodning om motivet. Dagen efter skrev Fyens Stiftstidende: ”Politiet mener, at årsagen til bombeattentatet vil være at finde i den frifindelsesdom, der forleden blev afsagt i værnemagersagen, som var rejst mod direktør Viggo Fehr”. Den 14. januar 1946 var den 46-årige direktør nemlig blevet frifundet for værnemageri ved Odense Kriminalret, og det var blevet slået stort op i alle de lokale aviser.

Viggo Fehr var ikke en hvem-som-helst, men en kendt forretningsmand med fødderne solidt plantet i samfundets øvre lag. Rigdommen og status var opnået gennem autobilfirmaet V. Fehr & Co. A/S, der forhandlede Fordbiler og udførte reparationer. Han havde været aktiv i branchen siden 1926, og ud over hovedafdelingen i Slotsgade havde firmaet allerede inden 1940 filialer i Ringe, Assens og Kerteminde.

Firmaet gik strygende, og Fehr havde tid til at dyrke sine interesser automobilløb, flyvning og galop. Han vandt flere konkurrencer som rytter og tilmed kong Christian 10.s ærespræmie, der blev overrakt af kongen.

Besættelsen i 1940 vendte imidlertid op og ned på mangt og meget, også for Fehr. Omsætningen styrtdyrkede, men i maj 1941 blev han sammen med V. Holm Jensen og 15-20 andre danske bilforhandlere inviteret til et møde i Kolding af repræsentanter for besættelsesmagten. De danske myndigheder og tyskerne havde indgået en aftale om reparationer af værnemagtens køretøjer, og det betød, at opgaven tilfaldt de største firmaer inden for området, på Fyn således Fehr og Holm Jensen.

Her er fru dommerfuldmægtig Bang-Olsen, Bøtchersvej 21, i færd med at feje glasskårene fra sine knuste ruder sammen. Da direktør Viggo Fehrs villa i Odense blev bombesprængt den 17. januar 1946, gik det også ud over de omkringliggende villaer (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Reparationsarbejdet hjalp lidt på omsætningen og skaffede beskæftigelse, men med modstandsbevægelsens opståen blev firmaerne mål for sabotage. Opbakningen til regeringens samarbejdslinje dalede for alvor fra 1943, og ved befrielsen blev Fehr af mange betragtet som værnemager.

Derfor blev han arresteret den 12. maj 1945, men blev løsladt igen nogle dage senere. Den 7. juli blev han fængslet igen og sad inde indtil retssagen i januar 1946, hvor han blev frifundet. Forsvaret slog på, at Fehr blot havde fulgt myndighedernes anvisninger.

Frifindelsen afstedkom udbredt harme, og det er nærliggende at tro, at bombeattentatet tre dage senere var en reaktion på frifindelsen – som i øvrigt blev anket til landsretten, men med samme resultat som i byretten.

Frifindelsen ændrede vist ikke på, at Viggo Fehr i manges øjne var skyldig. Han kunne dog fortsætte virksomheden og døde i december 1950, kun 51 år gammel.