Det røde palads

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Allerede i december 1961 søgte B1909 efter egnede baner i det område, som siden blev kendt som Vollsmose. Pladsen i Kochsgade var trang og klubhuset havde kort forinden været hærget af en brand. Her er repræsentanter for Odense Kommune ude for at se på de arealer mellem Kertemindevej og Åsumvej, hvor B1909’s nye baneanlæg skulle ligge. Klubbens formand, dir. Axel Hansen, er ved at forcere et markhegn bistået af Willy Richter. Mellem dem ses borgmester Holger Larsen og th. stadsgartner Axel Thomsen og Poul Emil Larsen (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

”Omtrent midt i det grønne område er placeret et af landets mest avancerede idrætsanlæg med tilhørende klubhus for B1909”. Sådan lød det i 1971. Den omfattende Vollsmoseplan indeholdt da et nyt kommunalt gymnasium (Mulernes Legatskole), en kommuneskole (som endte med at blive til tre), et indkøbscenter og B1909’s store idrætsanlæg.

Allerede i begyndelsen af 1960’erne blev de første forhandlinger om at flytte byens gamle arbejderboldklub B1909 ud mellem Åsumvej og Kochsgade – længe før konturerne af en Vollsmoseplan lå klar. Det lød på samme tid som en drøm og et mareridt. Vollsmose lå efter manges opfattelse meget langt ude på landet. Omvendt ville B1909 få et fortræffeligt opland, når det sidste store ledige areal i Odense Kommune fortrinsvis skulle udlægges til boligbyggeri, og en ny bydel kunne vokse frem, sådan som byrådet endte med at vedtage det i 1964.

Samtidig havde B1909 i årevis haft pladsproblemer i Kochsgade. Derfor lå det lige til højrebenet – for såvel klubben som for dens mest fremtrædende tilhænger, den socialdemokratiske borgmester, Holger Larsen – at boldklubben rykkede teltpælene op og rykkede til det ”nye arbejderkvarter”, Vollsmose.

I foråret 1969 flyttede B1909 til Vollsmose. Anlægget fik det populære navn ”Det Røde Palads”. Det hele var 1.600 kvadratmeter stort og kostede en sum af 2,8 millioner kr. Faciliteterne var fine – endog med farvefjernsyn. B1909 forventede en fordobling af klubbens medlemstal, men det holdt ikke stik (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

I 1969 fejrede B1909 sin 60-års fødselsdag, og klubben var da klar til at skifte fodboldhulen i Kochsgade ud med et velfærdspalads i gule teglsten og med fladt tag – alt sammen nøje afstemt med resten af Vollsmoses etagebyggeri. Borgmesteren havde i 1968 taget det første spadestik til de rødes nye domicil, og med gode kommunale støttekroner, lån og masser af moralsk støtte i ryggen fik klubben et fornemt klubhus.

Hele herligheden kostede den astronomiske sum af 2,8 millioner kroner – og undervejs var det også blevet næsten 30 % dyrere end beregnet. Siden 1918 havde B1909 holdt til i Kochsgade, men nu var klubben blevet til en Vollsmoseklub. Alt tegnede rosenrødt, og forventningerne til livet på Gillestedvej var enorme.

Holger Larsen meddelte ved indvielsen, at det ikke blev nødvendigt for klubben at hente spillere udefra – nu var der plads til at opfostre dem selv – og klubbladet pralede snart med vokseværk i ungdomsafdelingen. Alle forventede, at B1909 om nogle år ikke alene var en storklub i de ydre rammer, men også i tabellen. Optimismen blev dog hurtigt vendt til pessimisme. De unge i Vollsmose kom ikke strømmende til boldklubben, der åbenlyst havde vanskeligheder ved at finde sig til rette i de nye rammer. Den gamle Kochsgadeånd var ikke flyttet med, lød kritikken.

Målmandstræning for 45 år år siden. B1909’s tyske træner Jürgen Wähling er her fotograferet under målmandstræningen med Claus Toppel (på knæ) og Bent Hansen i fuldt spring på B1909’s anlæg i Vollsmose i marts 1977 stik (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Jyllands-Posten bragte i 1981 et interview med formanden, Flemming Møgelmose, der forklarede: ”Vort største problem er nok, at det ikke lykkedes os at blive integreret i Vollsmoseområdet … I Kochsgade klumpede vi os sammen flere gange om ugen for at dyrke klubsamvær og vittigheder. I dag går folk hjem direkte efter træningen. Vi har en smuk fjernsynsstue, men ikke engang fodbold på TV kan få folk til at blive. Før i tiden var klubben selvforsynende med spillere til de bedste hold. Nu må der hentes betalt assistance udefra”.