af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

”Omtrent midt i det grønne område er placeret et af landets mest avancerede idrætsanlæg med tilhørende klubhus for B1909”. Sådan lød det i 1971. Den omfattende Vollsmoseplan indeholdt da et nyt kommunalt gymnasium (Mulernes Legatskole), en kommuneskole (som endte med at blive til tre), et indkøbscenter og B1909’s store idrætsanlæg.
Allerede i begyndelsen af 1960’erne blev de første forhandlinger om at flytte byens gamle arbejderboldklub B1909 ud mellem Åsumvej og Kochsgade – længe før konturerne af en Vollsmoseplan lå klar. Det lød på samme tid som en drøm og et mareridt. Vollsmose lå efter manges opfattelse meget langt ude på landet. Omvendt ville B1909 få et fortræffeligt opland, når det sidste store ledige areal i Odense Kommune fortrinsvis skulle udlægges til boligbyggeri, og en ny bydel kunne vokse frem, sådan som byrådet endte med at vedtage det i 1964.
Samtidig havde B1909 i årevis haft pladsproblemer i Kochsgade. Derfor lå det lige til højrebenet – for såvel klubben som for dens mest fremtrædende tilhænger, den socialdemokratiske borgmester, Holger Larsen – at boldklubben rykkede teltpælene op og rykkede til det ”nye arbejderkvarter”, Vollsmose.

I 1969 fejrede B1909 sin 60-års fødselsdag, og klubben var da klar til at skifte fodboldhulen i Kochsgade ud med et velfærdspalads i gule teglsten og med fladt tag – alt sammen nøje afstemt med resten af Vollsmoses etagebyggeri. Borgmesteren havde i 1968 taget det første spadestik til de rødes nye domicil, og med gode kommunale støttekroner, lån og masser af moralsk støtte i ryggen fik klubben et fornemt klubhus.
Hele herligheden kostede den astronomiske sum af 2,8 millioner kroner – og undervejs var det også blevet næsten 30 % dyrere end beregnet. Siden 1918 havde B1909 holdt til i Kochsgade, men nu var klubben blevet til en Vollsmoseklub. Alt tegnede rosenrødt, og forventningerne til livet på Gillestedvej var enorme.
Holger Larsen meddelte ved indvielsen, at det ikke blev nødvendigt for klubben at hente spillere udefra – nu var der plads til at opfostre dem selv – og klubbladet pralede snart med vokseværk i ungdomsafdelingen. Alle forventede, at B1909 om nogle år ikke alene var en storklub i de ydre rammer, men også i tabellen. Optimismen blev dog hurtigt vendt til pessimisme. De unge i Vollsmose kom ikke strømmende til boldklubben, der åbenlyst havde vanskeligheder ved at finde sig til rette i de nye rammer. Den gamle Kochsgadeånd var ikke flyttet med, lød kritikken.

Jyllands-Posten bragte i 1981 et interview med formanden, Flemming Møgelmose, der forklarede: ”Vort største problem er nok, at det ikke lykkedes os at blive integreret i Vollsmoseområdet … I Kochsgade klumpede vi os sammen flere gange om ugen for at dyrke klubsamvær og vittigheder. I dag går folk hjem direkte efter træningen. Vi har en smuk fjernsynsstue, men ikke engang fodbold på TV kan få folk til at blive. Før i tiden var klubben selvforsynende med spillere til de bedste hold. Nu må der hentes betalt assistance udefra”.