Det store Andersen-kup

B0064529c

Der lød ingen alarm, da tyvene brækkede montrerne med de verdenskendte eventyr op nedefra og stjal de originale papirer. Her viser museumsdirektør Niels Oxenvad, hvordan gerningsmændene bar sig (Benny Ahlmann Jensen fot., Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Natten til den 22. juli 1992 blev H.C. Andersens Hus rippet for uerstattelige originale manuskripter til eventyrerne Den lille Havfrue, Kejserens nye klæder, Elverhøj og digtet Det døende barn. Tyvene løb også med en original billedbog fra H.C. Andersen til Agnete Lind og andre sjældenheder.

Tyveriet blev opdaget, da museets personale om morgenen mødte ind og fandt glasmontrer brudt op. Tyvene var kommet ind gennem Lotzes Have. Med en stjålet stige skaffede de sig adgang til taget og kom videre ind i en lukket gård bag H.C. Andersens Hus. Her borede de store huller i en trædør, så de derefter kunne brække et stykke af døren, så de undgik at aktivere tyverialarmen.

De stjålne eventyr Den lille Havfrue og Kejserens nye klæder hørte tæt sammen. Begge eventyr blev udgivet i 1837 som en del af Eventyr, fortalt for børn, og originalmanuskripterne blev i 1920 købt af en H.C. Andersen-forsker i et parisisk antikvariat. De hørte til museets største klenodier. Derimod undrede museumsdirektør Niels Oxenvad sig over, hvorfor tyvene tog eventyret Elverhøj, der ganske vist var ”en prægtig satire over forholdet mellem nordmænd og danskere, men som i betydning og kendthed ikke kan måle sig med Historien om en moder, som – ligeledes i originalmanuskript – lå i samme montre”.

Tyveriet var det værste tab af nationalklenodier siden tyveriet af guldhornene i 1802. Heldigvis var manuskripterne gennemfotograferet, og to af dem var endda udgivet i en faksimileudgave. Derfor nåede Fyens Stiftstidende frem til den konklusion, at ”ingen af de stjålne genstande, der ganske er forsvundet ud af verden. Forskere og andre H.C. Andersen-interesserede kan stadig studere manuskripterne i fotokopier, tegninger og klip findes i bøger. Tabene er til at overskue”. Men væk var nærværet og den viden, at det var digteren selv, der førte pennen på det let gulnede papir. Det autentiske var forsvundet.

Det var ikke første gang, at Odense Bys Museer havde været ramt af et storstilet tyveri. I 1972 var der indbrud på Møntergården, og dengang havde byen mistet en stor del af de gamle Odensemestres sølvarbejder.

Politiet var ikke i tvivl om, at det var professionelle folk, der havde været på spil, og at gerningsmændene havde besøgt museet flere gange forinden for at orientere sig om de udvalgte manuskripters og tyverialarmers placering.

Da indbruddet blev opdaget, alarmerede politiet såvel grænsestationerne som Interpol – den internationale politiorganisation. Men enten var tyvene på det tidspunkt allerede over alle bjerge, eller også slap de igennem kontrollen med tyvekosterne, som ikke fyldte meget og var nemme at holde skjult.

I tiden efter tyveriet blev politiet præsenteret for mange underlige historier og rygter. Blandt andet hed det sig, at det var kendte amerikanske skuespillere, der var bagmændene bag indbruddet. Men trods en hektisk efterforskning endte eftersøgningen blindt. Mange museumsfolk tvivlede på, at museet i Odense nogen sinde ville få tyvekosterne tilbage, men nu forsøger Danmarks Radio i tre tv-udsendelser at kaste nyt lys over sagen.