Dræbt for 33 øre

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Astruphuset eller Helvedeshuset fotograferet i 1911. Under blikkenslager lockouten 1911 tog smedenes formand, den senere borgmester I.V. Werner (yderst højre) med venner til traktørstedet Helvedeshuset, hvor der var keglebane og hvor man kunne nyde den lokale øl.

”Helvedeshuset eksisterer ikke mere. 1901 købte købmand Rasmussen huset, rev det ned, byggede det op og gav huset navnet: Astruphus”. Sådan lød en kort besked i Fyens Stiftstidende fra maj 1916. Folkene bag den lille restauration i Skibhuskvarteret var tydeligvis godt trætte af, at stedet i folkemunde stadig blev kaldt Helvedeshuset. Navnet mindede gæsterne om, at der i årevis havde klæbet død og ulykke til stedet. Det var her, at en søn i 1868 dræbte sin mor, blev dømt til døden og siden henrettet som den sidste på Fyn.

Søndag den 7. maj 1916 var Helvedeshuset igen omdrejningspunkt for et blodigt drama. Ved tretiden befandt soldaten Chr. Alfred Nielsen sig i restaurationens have sammen med havnearbejder Vilhelm Petersen og Peter Husar. Alle tre var temmelig beduggede.

Soldaten skyldte havnearbejderen 33 øre, som han blev bedt om at betale. Men det ville han ikke. Da soldaten spurgte Peter Husar, om han ville holde med ham, kom svaret prompte i form af en lussing. Et øjeblik efter var der et voldsomt slagsmål i gang. Soldaten ville tage sin knivbajonet, men kom blot til at give sig selv en dyb flænge ved munden.

Det såkaldte Helvedeshus på hjørnet af Drosselvej og Gl. Glentevej. Historiens Hus troede fejlagtigt, at huset havde stået uændret siden 1800-tallet, men noget tyder på, at huset blev bygget om i 1901. Siden er det blevet renoveret flere gange (Stadsarkivet).

Blødende søgte soldaten ind i restaurationen for at vaske blodet bort. Da blodet var standset, gik han tilbage til de to andre og fortalte, at det her ville de ikke slippe godt fra og gik hen til telefonen for at ringe til politiet. Ikke så snart hørte de to andre dette, før de greb fat i ham. Den lettere berusede soldat greb igen til sin knivbajonet. Han holdt den et øjeblik på ryggen, men da Vilhelm Petersen fik fat i et kosteskaft og gav soldaten et slag i hovedet, blev soldaten ude af sig selv og styrtede frem med den skarptslebne bajonet, som han jog to gange ind i ryggen på Vilhelm Petersen.

Et øjeblik stod den sårede som forstenet af smerte. Så løb han skrigende ud på vejen og kastede sig i grøften, mens blodet strømmede ned ad hans tøj. En mængde mennesker samlede sig hurtigt om den sårede. Det var et frygteligt syn, der mødte dem. At den ene lunge var ramt, kunne høres af ofrets uhyggelige rallen. Hans hustru blev tilkaldt fra hjemmet på Damhusvej og søgte at bringe ham til lindring i den grøft, hvor han lå. Nogen tid efter dukkede politi og amtslæge Thal-Jantzen op. Nogle dage senere døde Vilhelm Petersen på sygehuset.

En ung mand fotograferet foran Astruphuset på Gl. Glentevej 1, ca. 1930. Huset blev i mange år kaldt Helvedeshuset, og det navn var svært at slippe af med (Stadsarkivet).

Soldaten Chr. Alfred Nielsen kom for en militær domstol. Sagen viste, at han havde en temmelig plettet fortid og tidligere havde fået en betinget dom. Han havde også flere gange været tiltalt for drukkenskab og uorden, ligesom hans soldaterbog indeholdt ikke så få andre straffe.

Soldaten hævdede, at han handlede i nødværge, men undgik alligevel ikke en straf på otte måneders forbedringshus. Desuden skulle han afsone en betinget straf på otte måneders forbedringshus for et indbrud hos en bager på Skibhusvej.