Dronningens Asyl

B0030317d

Legende børn på Dronningens Asyl. Billedet blev første gang bragt i Fyens Stiftstidende den 1. juli 1928 (Stadsarkivet).

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

Dronningens Asyl kan med rette kalde sig byens ældste børnehave. Asylet slog allerede i 1837 dørene op i Nedergade 27 – ikke langt fra byens ældste daginstitution, Lahns Stiftelse. Og blandt drivkræfterne bag oprettelsen var den senere dronning Caroline Amalie (1796-1881). Hun var gift med den senere kong Christian 8., der i 1815 blev guvernør over Fyn, og parret boede i en periode på Odense Slot.

Caroline Amalie var allerede i 1828 med til at få stablet landets første børnehave på benene. Hun så straks muligheder for, at Odense også fik et asyl for fattigbørn i alderen 2-7 år. Med hjælp fra gode borgere – mest fra kirkelige kredse og med biskop Nicolai Faber i spidsen – lykkedes det.

På asylet fik børnene undervisning, og så skulle børnenes gudsfrygt, sædelighed og retsind vækkes af lederen, den såkaldte asylmoder. Den 7. februar 1837 – altså for 175 år siden – var asylet klar til at tage imod de første 14 børn. Dronningens Asyl viste hurtigt sit værd, og stadig flere blev optaget. Rammerne i Nedergade blev hurtigt for snævre, og i 1840 fik man sin egen bygning i den del af Lille Gråbrødrestræde, der siden kom til at bære navnet Asylgade.

Børnene strømmede til i de nye rammer. Blandt de børn, der gik på Dronningens Asyl, var Betty Nielsen, der begyndte i 1905. Hun fortæller: ”Mens jeg gik på asylet, kom vor daværende dronning og så til alle os børn en gang om året. Hun gik rundt og delte bolsjer ud, og den dag var vi fine og vandkæmmede alle sammen. Ud over at lege og synge havde vi et fast dagligt arbejde, der bestod i at pille klude. Vi fik hver en lille bunke klude, vi skulle pille ud i tråde. De blev så samlet sammen, når vi skulle have vor mad om middagen; jeg formoder, at disse klude gik til industrien. Middagsmaden bestod kun lige af to stykker med fedt eller to stykker med sukker på, de var pakket ind i et gult stykke silkepapir, og til maden fik vi varm mælk”.

Efter 1. verdenskrig røg Dronningens Asyl ind i økonomiske kvaler, og det offentlige begyndte at hjælpe til. Det pædagogiske arbejde med børnene ændrede sig også, og i 1948 fik børnehaven for første gang en pædagogisk uddannet leder.

I 1952 flyttede asylet til Kronprinsensgade 3, da kommunen havde planer om et gadegennembrud og en byfornyelse omkring Asylgade. Kommunen købte den gamle bygning, og i stedet rykkede børnehaven ind i den smukke villa, der siden har været hjemsted for Dronningens Asyl.