En mindeplade for knockout-bokseren

Begravelsesceremoni 8.5.1945 på Flakhaven.
Begravelsesceremoni på Flakhaven den 8. maj efter kampene i byen den 5. maj. Kisterne med Lars Sigurd Hansen og Ejnar Agerholm bæres mod Domkirken (Stadsarkivet).

af Johnny Wøllekær og Jørgen Thomsen

Tidligere fortalte vi om mindepladerne i Eventyrhaven. Nu ser vi lidt nærmere på et par af dem, der blev mindet, nemlig to politibetjente, Lars Sigurd Hansen og Ejnar Agerholm.

Sidstnævnte var utvivlsomt den af de to, der var bedst kendt i samtiden. I sin mindetale ved begravelsen sagde pastor Bjergved blandt andet, at Agerholms ”liv var et enestående eventyr. Med ukuelig vilje banede han sig vej gennem livet. Hans navn blev kendt og nævnt i verdenspressen. I projektørernes lys vandt han sejre efter sejre, men den største sejr vandt han i kampen den 5. maj. Han gav sit liv for Danmarks sag, for det, der for ham var det største”.

Mindeplade i Klosterhaven for Ejnar Agerholm.
Mindeplade for politibetjent og modstandsmand Ejnar Agerholm, der blev dræbt under skyderiet i Klosterhaven den 5. maj 1945 (Niels Holmgaard fot., Stadsarkivet).

Når pastoren talte om de mange sejre, så var det Agerholms karriere som bokser, han henviste til. I 1930’erne havde Agerholm været knockout-kongen i dansk boksning. Han var måske ikke det største tekniske boksetalent, men der var slagkraft i handskerne, og så gjorde det mindre, at paraderne måske var lidt løse. Det blev til 37 kampe, og af dem vandt han 22 på knockout. Det blev til flere nationale mesterskaber og kampe i udlandet. Han fik også en kamp om Europamesterskabet i weltervægt i 1935, men den blev tabt til tyskeren Gustav Eder. Titelkampen, der blev stoppet allerede i anden omgang, knockoutede Agerholms boksekarriere, og et comeback mislykkedes.

Den hårdtslående bokser stammede fra Mors, men voksede op hos plejeforældre i Thy. Efter boksekarrieren blev Agerholm i 1937 ansat ved ordenspolitiet i Odense, der indtil 1938 var kommunalt. I begyndelsen af besættelsen åbnede mesterbokseren en bokseskole og et motionsinstitut i Fyens Forum, og avisen konstaterede, at da der ”trods dyrtid og rationering stadig” fandtes en del odenseanere, der svulmede af overflødige pund, ”kan han som sædvanlig påregne stor tilslutning”.

Einar Agerholms gravsten
Ejnar Agerholms gravsten på Odense Assistenskirkegård. Bemærk at gravstenen i toppen er udsmykket med den særlige frihedskæmper æresminde (Niels Holmgaard fot., Stadsarkivet).

Da dansk politi i september 1944 blev arresteret af besættelsesmagten, fik det vidtrækkende konsekvenser for de enkelte betjente og for byen generelt. Efter aktionen udbrød en spontan generalstrejke, som fortsatte indtil den 22. september. Omkring 20 odenseanske betjente blev i de følgende dage løsladt af Gestapo, mens de resterende 110 betjente blev ført til Frøslevlejren, hvorfra 89 betjente efter et kortere ophold blev deporteret til koncentrationslejren Buchenwald via Neuengamme.

Agerholm levede ”under jorden” og gik ind i politiets modstandsstyrker, men blev ikke inddraget i aktiv tjeneste, da han var for kendt et ansigt i Odense. Den 5. maj 1945 blev han indkaldt til tjeneste og endte som offer for en kugle. Det skete, da han var i færd med at hjælpe en såret kammerat i Klosterhaven. Han blev begravet på Assistenskirkegården.

Også reservebetjent Lars Sigurd Hansen blev offer for de voldsomme kampe på befrielsesdagen. Han var i foråret 1943 kommet ind i politiet, da de illegale aktiviteter tog til i styrke, og den tyske krigslykke vendte. Han fik tjeneste ved jernbanebevogtningen. Han undgik også internering og blev en del af politiets modstandsgrupper. Han ligger begravet på Fredens Kirkegård.